
Tretrinsraket
Af Sven Bilén
Det nordtyske firma Phonar er en relativt lille højttalerfabrik som dog har været med på det tyske hifi-marked i lang tid. Man har tre serier, Ethos, Veritas og Credo og nomono har set nærmere på topmodellen Credo.
Phonar Credo er en to - eller tre - trinsraket. Det skyldes tovejshøjttaleren Primus, som tilsyneladende er en ret klassisk konstruktion. Frekvensområdet opgives til at være 35-29.000 Hz og følsomheden til 85 dB. Det forekommer måske at være lidt optimistiske tal hvad bassen angår, men der bliver ikke angivet, om det er ved -3 dB eller hvordan det er blevet målt. Det er interessant, at man opgiver det til at være en tovejshøjttaler og samtidigt, at der sidder en 29 mm diskant, en 130 mm bas/mellemtone og et 180 mm baselement. Jeg kan i hvert fald ikke finde mere end to elementer, diskanten og et 180 mm element. Bag på højttaleren sidder der en jumper, så man højne eller sænke diskantniveauet med 1 dB.
Næste trin er så at koble basmodulet Optimus til, som har et frekvensområde, der opgives til 25-300 Hz. Delefrekvensen opgives til 120 Hz. Der sidder to 180 mm basmoduler, og mærkeligt nok opgiver man også denne del til at være tovejs. En snak med Kai Henningsen fra Phonar afslører, at det formodentlig er webmasteren der har lånt et par opsætninger fra nogle andre højttalere og ikke fået ændret data ordentligt.
Men i skrivende stud er det endnu ikke blevet rettet. Alle elementer i både Primus og Optimus er topklasseelementer fra ScanSpeak, terminalerne er fra WB T og kondensatorerne kommer fra Intertechnik,
og finish på højttaleren er glimrende og alt andet fungerer fint.
Men der findes endnu et trin. Basmodulet Optimus kan også fås som en aktiv højttaler, og så kommer der en separat basforstærker med DSP-filter til, og der er mulighed for at korrigere bassen i forhold til rummet. Der findes fire presets, men naturligvis også en mulighed for frit at justere for forhåbentlig at få systemet og rummet endnu bedre tilpasset.
nomono har testet topsystemet, som så hedder Phonar Credo Reference.

En ordentlig mundfuld
Men andre ord er det hele noget af en ordentlig mundfuld. Og det blev ikke bedre af, at det var helt rå produkter, jeg fik ind til test. På grund af en misforståelse troede jeg ikke, at det var helt nye produkter, så da højttalerne fulgte lige efter et par Magico V3 i systemet var jeg unægtelig en anelse afdæmpet i mine glædesudbrud. Jeg var nødt til at ringe for at checke, om højttalerne var helt rå - for hvis de var spillet til, ville jeg helt enkelt ikke fortsætte med testen...
Derfor fik højttalerne lov til at stå og spille radio og andet baggrundsmusik, indtil de efter omkring 80 timer gradvist gik over til at afgive et helt andet indtryk. Og mere om dette senere! Morale: døm aldrig et hifi produkt som kommer direkte ud af kassen. Der er nogle, der er helt OK, mens andre kan være mindre katastrofer indtil de har fået nogle timers indspilning.
Udseendemæssigt kan Credo Reference fremkalde stærke meninger - og gør det også. Det er en overordentlig synlig højttaler, hvis I forstår hvad jeg mener, og jeg er ikke sikker på, at den finér, testeksemplaret var i, gjorde sit til at mindske højttalerens Female Impedance Factor. Jeg oplever, at topmodulet Primus sidder ret højt placeret, hvilket giver et lidt uharmonisk indtryk, hvis man sidder relativt tæt på højttalerne, hvor man også har en oplevelse af at sidde lavt i forhold til diskanten. Ellers er der ikke meget man kan klage over hverken mht finish eller kvalitet.

Primus
Jeg har prøvet Credo Reference som tretrinsraket-modellen, men da det naturlighvis er det sidste trin, der er det mest interessante, er det også det, der har fået den største vægt. Men, for at finde ud af hvad den sidste del gør ved systemet, må man naturligvis starte med begyndelsen.
I mine noter fra lyttesessionen med Credo Primus står der: Det er et ret klassisk udseende topmodul og lydmæssigt virker det som om man har arbejdet efter det samme koncept. Den lyder OK, helt enkelt. Der er godt med detaljer, en vis krop i gengivelsen og en klangkarakter som man kunne sige trækker mod den mørke side - uden at det på nogen måder skal læses som om den lyder mørkt. Rummet er "moderat" stort og der er ikke noget man egentlig direkte kan sætte fingeren på. I det hele taget er den let lytte til og den spiller fint med et bredt udvalg af forstærkere, hvilket gør det lettere at få den til at fungere med det næste trin, som vi kommer til senere. Sandsynligvis er den ret let at få til at fungere i mange forskellige rum.
Generelt kan den måske føles en anelse tilbageholdende i sin spillestil og det virker som om den gerne vil ha et spark bagi for rigtigt at komme til at blomstre. Den formår ikke helt at engagere mig personligt som lytter, som jeg synes en højttaler burde gøre det til den pris. Her kan yderligere tilspilning formodentlig give det sidste, normalt er det nemlig det kriterium, som det tager mest tid for en højttaler at få styr på. Måske er mine 48 kvm også lidt rigelige for Primus.
Og til sidst blev jeg kontaktet af Frequence, den danske importør, som havde ladet testeksemplaret få stryg i yderligere et par hundrede timer. "De har åbnet meget mere op", sagde Torben Mikkelsen, "du burde høre dem nu". Som sagt, så gjort, og nogle dage senere var jeg i nærheden af Frequences domicil og fik mulighed for at verificere både hans påstand og mine formodninger om udviklingen af Primus. Det var helt rigtigt konstateret og jeg fik tilfældigvis mulighed for at spille nogle af de plader, jeg havde anvendt under testen og har tilpasset mine vurderinger til også at inkludere denne lyttesession.
Optimus

Når man kobler Primus og Optimus sammen, placerer man nogle smart tilpassede fødder i fordybninger i Optimus, og de passer så ind i fordybninger i bundpladen af Primus.
Brugsanvisningen forklarer hvordan man kobler dem sammen i både passiv og aktiv tilstand. Primus skal have sit signal fra din normale forstærker.
Der står ingen steder og det er ikke til at se, om Optimusmodulet er passiv eller tilpasset til aktiv drift. I den passive udgave finder vi et delefilter, tilpasset til Primus, mens der bliver taget hånd om det af DSP-delen i den aktive tilstand. Naturligvis prøvede vi under alle omstændigheder om den også fungerede passivt. Det var iikke nogen specielt god idé. Du hører, at Optimus lige er det spark i røven som Primus har ønsket sig. Lydbilledet åbner op og det opleves som om helheden er mindre tilbageholdende - uden dog helt at slippe tøjlerne. Bassen bliver naturligt nok betydeligt mere distinkt og væsentlig hurtigere, men det spillede alligevel ikke helt som det burde, det var der ingen tvivl om. Ikke så mærkeligt heller, da det bliver tilladt bassen at springe så langt op i frekvensområdet, at den forårsager megen elendighed.
Så kobler vi basapparatet til, som består af en forstærker og et DSP-filter. Man benytter sig af en 250W forstærker baseret på IcePower og af deres, så vidt jeg kan se, egen PC-software som er meget omfattende; så omfattende at det let burde kunne håndtere at arbejde med rumkorrektion over hele båndbredden. DSP-modulet arbejder med et Sigma Delta AD processor af "nyeste model". Der er fire indstillingsmuligheder som er så idiotisk placeret, at man kun kan komme til dem via et museorgel på forstærkerens bagside. Hvis man, som jeg kommer ind på senere, vil skifte mellem indstillingerne er det usandsynligt besværligt og kræver både akrobatik, lommelygte og en lille skruetrækker.
I årenes løb har jeg leget en hel del med rumkorrektion af forskellig slags, og jeg havde ikke de store problemer ved at koble en PC til, downloade programmet og justere det hele så det passede i mit rum. Men hvis du er novice på området, skal du ikke fortvivle. Når man køber hele systemet med DSP følger der også en opsætning og indjustering i dit eget lytterum med, enten fra distributøren eller fra fabrikken, alt afhængig af, hvordan distributionen er sat sammen i det pågældende land. Som forbruger bliver man ikke ladt i stikken.

Together at last
Hvordan lyder så hele systemet, indkoblet og indjusteret? Ja, her er det lidt svært at udtale sig generelt; dine muligheder for at påvirke, hvordan det hele lyder er jo faktisk ret afgørende for slutresultatet. Når jeg medtager den sidste lytning hos Frequence må min mening generelt være rigtig positiv. Bestemt er det da en kunst at få systemet til fungere sammen med rummet, men for dem som ikke kan - eller vil - er hjælpen jo nær hos forhandleren.
Som sagt fik jeg ret hurtigt kontrol over, hvordan jeg syntes bassen skulle arbejde i mit rum ved hjælp af i princippet at bruge en Besselkurve med et par småjusteringer. Du kan også let måle frekvensresponsen i dit rum op og kompensere ud fra den kurve. Softwaren er yderst fleksibel.
Takket være den aktive DSP-bas løfter hele systemet sig, der kommer kontrol over bassen og derigennem åbner topdelen Primus sig også bedre op. Det betød, at jeg fik en ren og hurtig bas, som jeg gerne vil have den, og et lyttevindue, der både var stort og korrekt tredimensionelt. Primus spiller lidt mere frit og mere afslappet, hvilket også gøre den mindre tilbageholdende end jeg oplevede den alene, hvor den ikke var helt tilspillet.
Hvis vi sammenligner med for eksempel Wilson Sophia 3 og Magico V3, så formår de at skabe en endnu bedre illusion af det "fantombillede af det, som udspillede sig under optagelserne", som chefkonstruktøren hos tyske MBL så prosaisk udtrykker det. Men ser vi det hele i relation til prisen, så kommer vi faktisk et pænt stykke - og endda mere end bare godkendt - ad vejen med Credo Reference.
Credo kan spille med en pæn tyngde og pondus, hvilket passer udmærket til både rock og elektronisk musik. Med den indstilling jeg havde valgt til rock og andet elektrisk, fik jeg dog en anelse for meget krop i bunden til strygekvartetter, pianosonater etc, og her burde man have haft muligheden for et enkelt skifte mellem forskellige indstillinger på basforstærkeren. Når nu mulighederne er der, mener jeg.
Det er styrken og måske også svagheden hos systemet. Man kan justere det hele ind, så lydbilledet bliver rigtig godt for nogle genrer, mens andre genrer ville nyde godt af en anden indstilling. At finde den ideale middelvej er faktisk en yderst tidskrævende process, og jeg havde gerne hellere set en enkel måde at skifte mellem et par af ens egne indstillinger, for eksempel med en fjernkontrol eller bare en switch på forstærkerens front.

Svær testopgave
Af flere forskellige årsager har dette været en usædvanlig svær testopgave, og det har da også taget sin tid for mig at få det hele ned på skrift. Dels fordi jeg mente, at topdelen nok skulle kunne udvikle sig yderligere, hvilket jeg da heldigvis også fik bekræftet senere, dels fordi en stor del af, hvordan systemet ender med at lyde meget afhænger af, hvordan man indstiller DSP-delen i sammenhæng med rummet. Her spiller personlige referencer jo ind, og jeg kunne konstatere, at mine præferencer ikke var helt de samme som dem der herskede i Frequence's lytterum. Det var ikke sådan, at det lød dårligt der, men bare en smule anderledes. Systemet er så fleksibelt og velfungerende at du rent faktisk kan få en lyd som passer netop dig, men det gør det også svært at beskrive hvordan systemet lyder i mere generelle termer.
Jeg mener at man får valuta for sine penge og at det er den aktive bas, der gør udslaget og placerer hele systemet et trin længere oppe på ranglisten. Det er et lidt vovet skridt af Phonar at lancere en højttaler som kræver en både varsom og kyndig hånd for at kunne præstere sit optimale, men resultatet kan blive rigtigt positivt, måske specielt for dem, som i forvejen har lidt knebent med plads.
Her kan man sige, at højttaleren ville være ideel i de hjem, hvor en livsledsager stiller krav til, hvor højttalerne overhovedet må placeres i rummet. Men højttalernes massive fysiske fremtoning betyder, at der er en stor risiko for at livsledsageren allerede har spillet veto-kortet ud inden det overhovedet kommer på tale at prøve dem i rummet. Sådan kan det jo gå. Det er absolut værd at give højttaleren en prøvelytning og bruge lidt tid på at lege med DSP-indstillingerne; måske er det lige netop det, der ville gøre tricket i dit rum.

Phonar-fabrikken i fugleperspektiv
Selv om det tyske højttalerfirma Phonar ikke har gjort noget større væsen af sig på vores breddegrader - indtil nu - har det en lang historie bag sig. Firmaet ligger i Tarp som man finder bare et par kilometer syd for grænsen til Danmark; Flensburg ligger bare et stenkast borte på den anden side af motorvejen. Jeg benyttede mig naturligvis af lejligheden til at kigge ind da jeg alligevel var i nærheden.
Det var den nuværende ejer Kai Henningsens far Klaus, der startede firmaet helt tilbage i 1976. Det hed først ScanAcoustic og importerede danske højttalerelementer til Tyskland. Det resulterede allerede i '78 i, at man fik opgaver med at bygge højttalere for diverse forskellige mærker. Imidlertid ville Klaus Henningsen ikke være så afhængig af at få ordrer fra store firmaer, men begyndte i stedet selv at producere højttalere under eget navn. Således har Phonar været en realitet siden 1983.

Kai Henningsen med Credo Reference og elektronik fra Music Hall
Hurtigt fik man virkelig gode tests i Tyskland og var i mange år fuldt optaget med først og fremmest at supplere hjemmemarkedet med højttalere - Phonar er et relativt lille firma med omkring 15 ansatte. Kai Henningsen overtog firmaet fra sin far i '98 og i 2001 mødte Kai Roy Hall på CES i Las Vegas, og et samarbejde om distribution af Roys mærke Music Hall tog sin begyndelse. Phonar er faktisk europaagent for Music Hall, hvilket også medførte at der kom forespørgsler om eksport af Phonar højttalerne fra flere af dem, som solgte Music Hall omkring i Europa. I dag eksporterer man til et dusin lande.

Montering af ScanSpeak element i Credo Primus

