Transatlantiske højttalere

Af Lars Erik Steinick

På HiFi & Surround 2010 i København fik jeg lejlighed til at høre Gemme Audios lille gulvhøjttaler Tonic G7. Jeg havde ved et par tidligere lejligheder haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med Gemmes større (og betydeligt dyrere) model Katana. Katana har virkelig imponerende både lyd- og byggekvaliteter, så jeg blev nysgerrig efter at høre, hvad deres mindre Tonic-modeller kan præstere. Den danske importør Bjørn Jensen fra HNPC i Skanderborg, lånte os to modeller til test.

Fransk-canadier

Gemme Audio holder til i Montreal, i den fransktalende delstat Quebec i Canada, og deres motto er: Elegance, enkelhed og musikalitet. Det forekommer nu mere som en europæisk end en nordamerikansk indstilling. Man skriver rent ud, at bil-lak og billige vinylfolier ikke hører hjemme i deres produkter.
Gemme har to højttalerserier; den eksklusive Vflex og Tonic. (Katana indgår i den eksklusive Vflex-serie). Tonic-serien består af tre modeller - G7, G5 og G3 - og er bestykket med gode højttalerelementer og første-ordens delefiltre med kvalitets-komponenter. Tonic-højttalerne kan fås i sort lak eller i valnød. G5 var ikke med i denne test.

Kvalitet

Allerede da jeg pakkede ud, fik jeg et indtryk af, at Gemme vægter kvalitet højt. Hvert par ligger i den samme kasse og højttalerne bliver beskyttet af stofposer. Finish er i bedste kvalitet i højglanspoleret sort pianolak. Terminalerne (single-wire) giver også et godt indtryk.

Diskanten er af silke-dome typen og bas/mellemtoneenhederne har membraner af strøget papir. Gemme kalder deres konstruktionsprincip for "trykrefleks", idet trykket bygges op inde i kassen inden luften slippes ud gennem den afstemte port. (Hmm, på mig lyder det nu som basrefleks).

Frontstoffet bliver holdt på plads med plast-dutter og er nemme at fjerne ved kontrollytning. Ifølge importøren er Gemme Audio nu gået over til at holde frontrammen på plads med magneter.

Tonal lighed

Da distributøren også havde sendt en japansk rørforstærker med: Tri TRV-35SE, brugte jeg den til at drive højttalerne, og vekslede med min Ayre AX-7e. Kablerne var fra Entreq og Supra (Sword). Det meste af musikken blev spillet enten på cd (Ayre CX-7e) eller fra min musikserver. Gemme opgiver højttalernes følsomhed til 89 dB ved 6 ohm, og jeg oplevede ingen problemer med at drive højttalerne med nogen af forstærkerne.

Tonalt minder højttalerne meget om hinanden. Gengivelsen opleves uden væsentlige farvninger, stemmegengivelsen er naturlig og helt fri for særheder (både ved sang og tale). Jeg oplevede ingen form for besværligheder med at placere højttalerne i rummet, de havnede lidt forskellige steder, men det er næppe overraskende.

 

Fødderne stikker ud under bunden af G7. En smart konstruktion, de står meget stabilt trods den lave vægt (9kg)

Placering

Tonic G7 placeredes på de tre spikes som Gemme anbefaler at man benytter, og stod til sidst placeret med en c/c-afstand på 2,10 m og 1,2 m fra bagvæggen. Højttaleren vejer jo ikke mere end 9 kg, så det er let at justere rundt på dem ved bare at løfte dem rundt. Normalt er spikes dog ellers ikke specielt populære på egeparketten og personligt er jeg ikke specielt gode venner med spikes på hårde underlag; mine egne Martin Logan Vantage står på Entreq Catfeet. Højttaleren blev vinklet indad med 15°.

Det viste sig, at Tonic G3 fungerede bedst med en c/c afstand på 2,80 m (lige som mine Vantage), men det var bedst når de stod meget tættere på bagvæggen. De havnede til sidst 0,65 m fra væggen (målt fra frontens midte), hvis de blev placeret tættere på fik jeg mere bas, men dårligere 3D-effekt. De blev sat på 0,60 m høje stands og med en toe-in på 15°.

Små, men med voksen spillestil

Man kan virkelig ikke kalde G7 for for en stor gulvhøjttaler, der er ikke mere end 15 cm bred og 84 cm høj. Dybden er sølle 18 cm, men den forekommer at være langt større når man lytter til den. Stereobilledet er godt i bredden og i dybden, men i højden når de ikke op til mine Vantage (som i og for sig bare er knapt halvt så høje, rent fysisk). På samme måde som elektrostaterne er de gode til at forsvinde i lydbilledet.

På samme måde overrasker G3'erne med deres "voksne" spillestil, de lyder på ingen måde som man ville forvente sig af en lille stativ-højttaler.

Det store koncertflygel

Et klaver er et svært instrument at gengive på et anlæg, et koncertflygel har et stort tonalt omfang og store dynamiske muligheder. Den canadiske pianist Angela Hewitt har indspillet Bachs "Das wohltemperierte Klavier" to gange på Herion. Den første indspilning blev lavet i Hannover 1997-1999 på et Steinway flygel (CDS44291/4). Anden gang blev de 48 stykker indspillet i Berlin i 2008, denne gang på et Fazioli (CDA67441/4). Fazioli er en, i sammenligning med Steinway, ny piano-fabrikant, som blev grundlagt i 1981. Hewitt spiller på den største model, F308, og den er ikke mindre end 34 cm længere end Steinways D-model. Jeg foretrækker helt klart Fazioli-klangen, der er bedre opløsning i den dybe bas, og diskanten er brilliant.

Både G3 og G7 klarer gengivelsen af Bachs musik fint, det er let at følge de forskellige stemmer i fugaerne. Når man lukker øjnene får man en glimrende illusion af at have flygelet inde i sit rum, selv om "instrumentet" føles lidt mindre end med mine egne højttalere. De formidler klangen af Angela Hewitt's Fazioli (det er faktisk hendes eget instrument) på glimrende vis. Man savner de aller dybeste oktaver, men resten er eksemplarisk.

 

Engagerende og medrivende

Den samme illusion får man af russiske Alina Ibragimovas indspilning af Bachs sonater og partitur for soloviolin. (Hyperion CDA67691/2). Indspilningen er lavet i Henry Wood Hall i London, hvor også mange andre af Hyperions indspilninger er foretaget. Det er en meget intim nær-indspilning, og man får en tydelig fornemmelse af, at solisten står mellem højttalerne, omkring 3 meter fra der, hvor jeg sad og lyttede.
Elvis Presleys fortolkning af "Fever" fra Elvis is Back fra 1960 gengives med fasthed og snert på en imponerende måde. Jeg har aldrig været den store Elvis-fan, men denne plade har, både musikalsk og teknisk, et højt niveau.
Jeg har hørt på mange forskellige typer af musik og begge højttalere serverer musikken på en engagerende og medrivende måde, uden på noget tidspunkt at blive pågående. Det eneste, de ikke kan, er at fylde rummet med rigtig dybbas, men det ville også have været sensationelt.

Sammenfatning

En samlet bedømmelse af Gemme Tonic G7 og G3 må være, at det er to meget kompetente højttalere. De egner sig - på grund af deres klanglige egenskaber - specielt godt til gengivelse af stemmer og akustiske instrumenter. Dog må nok basnarkomaner lede andre steder end her.

Jeg kan helt klart anbefale en lytning til disse to Gemme-højttalere. G3 blev faktisk min personlige favorit, det er godt nok en lille højttaler, men man bliver i rigtig godt humør af at lytte til den.