Anlægget

 

The Sonus Faber

The Sonus Fabers er det italienske firmas statement med stort S.

nomono var der og lyttede med

 

Af Sven Bilén

---

Der er kun 30 lavet par, og der kommer ikke flere. Det lovede Sonus Fabers chefingeniør mig, da vi havde en lang snak efter lukketid lørdag på efterårets udstilling på Park Avenue i Göteborg. Det viste sig, at vi havde mødtes før, da jeg besøgte Sonus Faber fabrikken i 2004. Da var han for nyligt blevet ansat som designer og fungerede under mit besøg også som tolk, når Franco Serblin (Sonus Fabers skaber) ikke kunne udtrykke, hvad han ville på engelsk.

Nu er Serblin ude af billedet og Sonus Faber kommet i samme ejerskab som også har f.eks. Audio Research i sin forretningsportefølje Dette har betydet, at Sonus Faber har fået flere finansielle muskler, som der så sandelig også bliver leget med nu.

Price no object

 

---

The Sonus Faber hedder deres statementhøjttalere, hvor prisen overhovedet ikke har været noget parameter under konstruktionen. Jeg så den første gang på udstillingen i München; den spillede den ikke, men stod der bare som en stor skulptur midt i et rum. Til gengæld spillede den på Park Aveny i et vældigt stort, men også vældigt velbesøgt rum. Det ville jo godt nok have været interessant at høre den under mere kontrollerede forhold, var den tanke der fløj gennem hovedet på én under udstillingen.

Og så viste det sig, at højttalerparret skulle blive i Göteborg. Normalt er det distributørerne, som køber sådanne monstre for at have dem til demoer og lignende, men HiFi Stället er en af de få butikker i verden som har købt et par. For mig som anmelder ville det næsten være strafbart ikke at sørge for at få hørt dem, så et par måneder senere bookede jeg et par timer i butikken for at høre på denne sjældenhed. For at sætte det lidt i perspektiv er det lidt, som hvis en motorjournalist får chancen for at prøve en Bugatti Veyron eller en Koenigsegg eller noget lignende - der findes ikke ret mange af den slag godbidder, så det handler om at slå til, når mulighedern byder sig til. Det udvider ens horisont og giver altid et fint input til den store forvirring om, hvor mange forskellige veje man egentlig kan gå hvis man vil finde vej ind til kernen af musikgengivelse.

Fysik og elektronik

---

Så en dag befant jeg mig altså i Göteborg, hos HiFi Stället og i det samme rum, hvor jeg tidligere hørte blandt  Amati Futura i.  The Sonus Faber tårnede sig op foran mig - jeg er normalt ikke specielt vild med så fysisk stor højttalere, de har en tendens til at overtage hele showet bare ved deres nærvær. Her var det nu ikke specielt svært at få oplevelsen af, at højttalerne mere eller mindre forsvandt når musikken tog over.

Det første man lægger mærke til - ud over størrelsen - er byggekvaliteten. Alt er fantastisk velbearbejdet, træ- og metalarbejdet har møbelsneder- og sølvsmedestatus; alt ånder ren luxus. Der er intet, der er overladt til tilfældighederne - det er en ren fornøjelse at se på. Selvfølgelig koster den slags finish kassen, og man tænker umiddelbart, at gengivelsen så også bør kunne leve op til det ydre. Og det gør den... 

Der var nu heller ikke noget tilfældigt over det øvrige anlæg. Elektronikken kom fra Audio Research i form af cd-afspilleren CD5, forforstærkeren var Reference Anniversary og monoblokkene Reference 250. Kablerne var gennemgående Nordost Valhalla. Elektronikken var placeret på bænke fra Solid Tech.

For hver gang jeg hører disse produkter fra Audio Research bliver jeg mere og mere overbevist om deres kvaliteter. Det virker som om de i høj grad spiller på musikkens præmisser og i stedet selv kun egner sig til at formidle signalerne så godt som overhovedet muligt.

 

 

Fremstillingen

Lidt musik

 

---

Også denne gang startede jeg med Van Morrison (det er ved at blive til en tradition i dette rum), fra High Fidelity Reference CD No. 78, spor 1. På dette nummer har han den gamle klarinetmester Acker Bilk med som gæstesolist. Klarinetten bliver virkelig lækker og du får den der herlige fornemmelse af træblæser med både den helt rigtige lyd af mundstykke og klang. Det er interessant at disse gigantiske højttalere byder på en nærmest intim gengivelse og at vokalen opleves så let som en fjer. Spændende - og ikke mindst overraskende. Jeg fik ikke helt den samme oplevelse under sessionen på udstillingen på Park Aveny.

På den samme plade er stykket af Bach, spor 12, afgørende for, hvordan en højttaler klarer et af de allersværeste instrumenter efter min mening. Det er et cembalo jeg taler. Her bliver cembaloet integreret i stykket på en måde, som jeg kun har oplevet det fra de aller, aller bedste formidlere. På de anlæg, der ikke rigtigt klarer denne integration kan instrumentet blive et virkeligt irritationsmoment og gøre det næste utåleligt at høre på.

Gennemgående får du også godt med check på, hvad der er godt og hvad der er dårligt produceret med The Sonus Faber. Det er naturligvis både godt og skidt, men jeg har det nu på den måde, at når jeg kan høre at det er produktionen eller noget andet der er galt, har jeg som regel lettere ved at høre på musikken end når jeg hører det på et dårligere anlæg, som bare fortæller at det ikke lyder godt. Det er for eksempel ret interessant at høre på eksempelvis ældre indspilninger af pop, hvor der er masser af fejlgreb, men når du kan høre hvad det er som er galt, er det lettere at flytte fokus til musikkens kerne på et rigtigt godt anlæg. Resten kan man så kalde "indspilningspatina" eller hvad man ellers har lyst til.

Som helhed lød det temmelig anderledes end det gjorde på Park Aveny - andet kunne man heller ikke forvente, eftersom en udstilling naturligvis har helt andre krav og mange andre hensyn at tage vare på, end alene at optimere lyden til en begrænset lytteposition. Her får jeg både intimitet og balance i lydbilledet. Her kan man også tillade sig at spille lavt, hvilket The Sonus Faber klarer med bravour og som i mine øjne virkelig er et kendetegn på kvalitet, men som sædvanligt med grej som både spiller rent og uden forvrængning forledes man også til ind i mellem at spille temmelig højt...

 

 

Elektronikken

Bas?

---

Well, på den samme plade finder vi Old Time Religion med Freedon (spor 8), instrumenteringen er den helt logiske kombination af Hammond, saxofon og kirkeorgel... Ja da, dette nummer, som for øvrigt er et vældigt godt nummer at teste anlæg med, fortæller at The Sonus Faber kan levere bas i de regioner som et kirkeorgel kan levere den. Og ikke lige en hvilken som helst bas, den er ren, hurtig og har godt med tryk dybt, dybt nede og det lyder virkelig ægte. På pladen, som naturligt nok er indspillet i et kirkerum med tilhørende orgel, er der også masser af ambiens til stede og der sker unægteligt ting og sager ude i det store rum. Imponerende, javist, men det virker som om nummeret er blevet indspillet for lige bestemt at blive afspillet på højttalere som disse.

Men det handler ikke bare om bas. Der er også andre parametre, som udmærker sig. For eksempel er det vældigt let at koncentrere sig om tekster. Vokalen opleves så let som en fjer skrev jeg tidligere, med det mener jeg ikke at den føles letvægtig, mere som at den svæver smukt over vandene uden andre begrænsninger end dem, som produktionen har lagt ned over den. Nærhed, nøgent og rent står der i mine optegnelser.

Jo mere live indspilningerne er gjort, og jo mindre man har forsøgt at forskønne indspilningerne, jo bedre lyder det også. Ikke fordi andet lyder dårligt, men kan simpelt hen høres, hvor godt det hele faktisk kan blive. Her er der en nerve i musikken, som gør at man gerne vil lytte med, med en diskant som er der når den skal være der - men som i øvrigt ikke ligger som et konstant loft over gengivelsen. Det lyder helt enkelt ægte.

Men det hindrede ikke, at man fik en overbevisende rå og tung gengivelse af både Infected Mushroom, Trentetemøller og Kraftwerk! Eller den sprøde klang af 30'erne fra Max Raabe und das Palastorchester. Det er en meget fleksibel højttaler vi har med at gøre, som ikke viger tilbage for nogen som helst genre.

Tænk modsat

---

Mens vi lyttede fik Anders fra HiFi Stället besøg af kunde i butikken som gerne ville høre, om man kunne få også rigtig store højttalere til at fungere i et mindre rum. Han blev rystet i sin grundvold af den gengivelse han blev budt på. Ja, nu kan jeg jo ikke købe det jeg havde tænkt mig, sagde han, når jeg nu ved at det kan lyde sådan her. Men det får jeg jo aldrig råd til... 

Men jeg kunne trøste ham med, at han præcist skal tænke modsat. Når man får sig sådan en omvæltende lytteoplevelse - rigtig gode anlæg som er sat ordentligt op i et godt rum - får man meget lettere ved at bedømme, om de prismæssigt mere overkommelige anlæg er på den rette vej rent ydelsesmæssigt. Derfor kan jeg ikke opfordre nok til at sørge for at lytte på forskellige anlæg når lejlighed byder sig. De fleste ordentlige forhandlere er mere end villige til at byde velkommen til en lytteseance - også på de anlæg, du aldrig kommer til at få råd til. Der bliver også arrangeret en masse demo-dage og -aftener rundt omkring, som du ikke skal være bange for at dukke op til - der er ingen købetvang! Så får du også opbygget et bedre grundlag for at bedømme hvad lige bestemt du synes spiller godt. Og da det jo er dig som skal have lige præcis dit anlæg, er det også dig selv som skal bestemme hvad du køber.

The Sonus Faber er en af de hifi-ting, som i og for sig er økonomisk uopnåelige for alle andre end et fåtal, men det er også en prøvesten for konstruktørerne hos Sonus Faber til at få omsat deres viden og deres idéer i praksis uden at penge nødvendigvis lægger hindringer i vejen for udviklingen. Mange af disse løsninger havner før eller senere også i billigere og - langt hen af vejen o- gså endnu billegere varianter - præcis som mange F1-løsninger til sidst også ender i vores hverdagsbiler. Det er sådan udviklingen virker - heldigvis!

Det var en særdeles dejlig oplevelse at lytte til The Sonus Faber under optimale betingelser. Det er en på mange måder enestående højttaler som byder på en gengivelse, som sætter gang i mange tanker omkring både musik og gengivelsen af den. Jeg siger tak til Anders fra HiFi Stället for at give mig fuld frihed til at lade disse kæmpestore skønheder få lov til at bearbejde mine medbragte skiver i nogle timer.

Nå, hvad venter I på? Tag ud og lyt!