Overbevisende teknik

Primare har vovet springet og fornyet sit modelprogram med helt ny forstærkerteknologi

baseret på klasse D. Selv om de er sprunget ud på dybt vand viser det sig

at Primare stadig kan bunde

Af Sven Bilén

 

---

 

Primare har gennem de seneste år sat sig det erklærede mål at producere mid-fi apparater og har ingen ambitioner om det vi (alt for) ofte kalder high-end. Til gengæld skal deres mid-fi være så godt som mid-fi på nogen måde kan blive - inden for det område vil man være førende. Og som vi kommer til at se, kan grænserne være ret så flydende.

Hos Primare mente man, at man var kommet så langt det overhovedet var muligt med den teknik, der sad i deres tidligere forstærkere. Der blev gjort masser af forsøg på at forbedre de eksisterende produkter, men det stod hurtigt klart at hvis firmaet skulle op på næste niveau, var man nødt til at se på noget anderledes teknologi.

Her er det i dag naturligt at se nærmere på klasse D forstærkning. Men den teknik har, foruden en del åbenbare fordele, også en del bagdele. Det har efterhånden ført dem frem til deres helt egen variant af temaet, som man har valgt at kalde UFPD. Der har været behov for at hente noget ekspertise ind udefra, men det er Primares egen udviklingsafdeling der bærer hovedansvaret.

Og vi kan jo konstatere at deres nye tiltag er blevet godt modtaget, bl.a. har EISA valgt CD32/I32 til årets to-kanalsprodukter. Så det kunne jo se ud som om Primare er lykkedes med deres plan.

 

32-serien

 

---

Et par indlende bemærkninger kunne måske være på sin plads. Apparaterne er umiskendeligt Primare-design, men med enkle midler har man løftet designet til nye højder - vi taler om rasende elegante maskiner! Det fremgår måske ikke altid af et billede eller en opstilling i en butik, men hjemme i ens eget rack fungerer det bare.

Selv om jeg er vænnet til at være omgivet af udsøgt - og ofte ualmindelig dyrt - hifi, kan man ikke nægte at dette visuelt set er noget af det mest gennemført lækre jeg haf haft besøg af længe. At byggekvaliteten også ligeftrem stråler af kvalitet og apparaterne både er enkle og smidige at betjene gør jo ikke sagen værre.

I32

---

- er en 2x120W integreret forstærker med klasse D UFPD forstærkning. Den er selvfølgelig også grøn, idet den bare bliver opgivet til at trække 0.2W i stand-by.

Der findes fem sæt indgange hvoraf to par er balancerede. Derudover er der en rec-udgang og en forforstærkerudgang - der er altså to udgange fra forforstærkeren, hvoraf den ene er låst og den anden kan styres via volumenkontrollen på forstærkeren. De to par højttalerudgange er i den kendte WBT-lookalike i udmærket kvalitet. Desuden findes der båder en triggerudgang og in/ud til sammenkobling med andre produkter i 32-serien så de fikst nok kan styres med den samme fjernkontrol.

Fronten er stilren, men af en eller anden grund ville jeg hellere have haft, at det var volumenkontrollen der sad til højre og indgangsvælgeren til venstre. Gammel vane? Eller er det ikke det, der er det mest almindelige?

Til forstærkeren har man annonceret en medie-opgradering i form af et kort, som man bare stikker ind i maskinen, og som tilbyder op til 24 bit/192 kHz streaming fra nettet, fra Nas eller fra en computer, internetradio og diverser digitale indgange. Denne mediedel kommer man også til at kunne få som et separat apparat i 32-serien.

CD32

 

---

- er efterfølgeren til den populære CD31. Her bruger man to Burr-Brown PCM1704 dacs sammen med et DF1796 digitalfilter. Her benytter man også en SRC4382 sample rater converter, som kan sample op til 96 kHz. Drivværket kommer fra Sanyo og i modsætning til så mange andre er den her ikke bygget op omkring en multiformataflæser, men er en rendyrket cd-transport. Der er heller ingen op-amps og udgangstrinnet er en mosfet-baseret single-end konstruktion.

CD32 har to par analoge udgange hvoraf den ene er balanceret og digitale udgange i form af AES/EBU (balanceret), Yosling (optisk) og SP/DIF (rca phono). Desuden er der en USB-indgang som kan tage MP2 og WMA filer fra enten en USB-disk eller en USB-nøgle. Det ville måske nok have været lidt mere handy hvis den havde været på fronten, men det havde jo forstyrret det lækre design... Overfor det valg foretrækker jeg nu at have den på bagsiden!

IR in/ud betyder, at den kan kobles sammen med CD32 så det hele kan styres med en enkelt fjernbetjening.

 

Fjernkontrollen

 

---

Fjernkontrollen C32 er en ret stor, men faktisk ret velfungerende sag i plastik, men med en upper mid-fi fremtoning, hvis man kan sige det på den måde. Jeg er normalt temmelig kritisk over for fjernkontroller i al almindelighed, men jeg er nødt til at sige OK til Primares her, på trods af, at de har gjort hvad de kunne for at forvirre det hele lidt ekstra. Men de knapper man anvender til daglig sidder fint og centralt, og resten kan man jo bare ignorere. Af en eller anden grund er det også den fjernkontrol jeg kan huske jeg har brugt mest tid på at lede efter - trods sin størrelse er den en kamæleon og har en særlig evne til at forsvinde hele tiden..

Lyden generelt

 

---

Og så er der jo lige det der med lyden. Fungerer denne UFPD teknik?

Ja, i aller højeste grad. Det kan lige så godt blive sagt med det samme; det er både overraskende og dejligt, når ens høje forventninger faktisk bliver overtrumfede. Min overordnede mening er, at den øvre grænse for hvad mid-fi er, bliver ualmindeligt uskarp og flydende med denne kombination. Primare-sættet spiller i mine øjne på et helt klart højere trin end deres forgængere. Det er ikke fordi forgængerne på nogen måde var dårlige eller ikke gode nok til prisen, de nye lyde bare gennemgående (endnu) bedre.

Alt det ovenstående handler om begge apparater sammen. Tager vi CD32 alene, har jeg længe haft den holdning, at man kan få en glimrende cd-afspiller i 5.000 kroners klassen - og så sker der sådan set ikke meget med lyden før du skal ud og betale det tidobbelte - eller mere. Men dette bliver mere og mere en sandhed med modifikationer.

Den modificerede CD32 præsenterer en dejligt homogen gengivelse med en "rigtig" klangbalance, hvor fraværet af fnidder ikke kan undgå at tiltrække sig opmærksomhed. Baggrunden er så stille, at man bliver mindet om high-end maskiner - det virker som om der er fuld kontrol over jitter, hvilket de lydmæssige resultater også peger på. Rigtig godt gået, Primare.

 

Lydeksempler

---

Det første man lægger mærke til er den tyste baggrund. Det indebærer at du hører rummet helt tydeligt. High Fidelity Reference CD No. 8 har en indspilning fra Danmarks Radio af Mozarts Pianokoncert No. 20 med Katrine Gislinge som solist. 

Det er et svært nummer at gengive, for både Katrine og orkesteret spiller utroligt fintfølende og stille. Men når nummeret starter, kan man høre atmosfæren og selve rummet - hvis elektronikken ikke er helt stille, forsvinder denne effekt mærkbart. 32-sættet klarer dette aldeles udmærket, og det gælder gengivelsen af hele nummeret. Det er i øvrigt et nummer, der i det hele taget kan skille aksene fra avnerne, også hvad højttalere angår. Døm selv! 

k.d. langs seneste album Sing it Loud er, foruden at være dejlig musik, også vældigt godt indspillet. Tøsen har det herligt! Det fremgår tydeligt via Primare 32, som også er i stand til at lægge den helt rigtige mængde veldefineret bund i musikken - produktionen gir den gas her, men på en herligt musikebefordrende måde, som gør at studieindspilningen har en stor grad af live-fornemmelse.

Hvis vi spiller noget helt andet, som f.eks. Eric Bibbs nye Blues, Ballads & Work Songs kan man uden problemer høre de klangmæssige forskelle på de forskellige guitarer, Bibb anvender på de forskellig spor.

Akustiske guitarer er både svære at indspille og gengive, men Jan-Eric Persson fra Opus 3 har gjort et glimrende arbejde ved knapperne og 32-parret kvitterer med en aldeles glimrende gengivelse, hvor de overtoner, der kræves for at gengive de forskellige karakterer absolut er korrekt. 

Jeg skrev tidligere at gengivelsen er homogen, og det er i virkeligheden det, det hele handler om. Det føles som om det er det, der er nøglen til, at Primare præsterer så gennemgående godt på aldeles forskellige slags musik.

Musikbefordrende

 

---

I det hele taget er det en vældigt musikbefordrende gengivelse vi bliver præsenteret for. Jeg har haft flere langt dyrere produkter hjemme, som Primare simpelt hen giver baghjul. På den anden side er der selvfølgelig en øvre grænse for, hvad parret kan præstere. Det er ikke gengivelse i high-end sfæren, men ind imellem kan man godt forledes til at tro det. 

Prissedlerne på 32-sættet tangerer selvfølgelig, hvad meningmand i almindelighed er parat til at slippe for et lyd-anlæg. På den anden side har jeg svært ved at forestille mig, at man kan kommere ret meget længere for den pris, der er sat på sættet. For en musik-interesseret med en normalindkomst - eller jeg burde måske sige normale prioriteringer - giver sættet her oplevelser af en kaliber, som mere end retfærdiggør investeringen. At de så samtidt er utroligt lette at leve med gør jo ikke sagen værre.

Begge apparater er hver for sige yderst prisværdige - og sammen er de et scoop. Vi kan kun holde med EISA-juryen og giver derfor vores varmeste anbefalinger.

 

Foto © Nis Jensen