Noter fra en privilegeret anmelder

Af Sven Bilén

Ind imellem kan man godt komme til at føle sig en smule lige som fyrene på Top Gear. Porsche, Aston Martin og Ferrari - eller Wilson, Magico og Marten. Det handler om det samme, for så vidt. Det er cremen inden for hver sit område. Lidt lige som at få love til at komme ned i de fineste vinkældre i Bordeaux og godte sig. Eller hvorfor ikke snuse rundt i en italiensk ostebutik…

Mine nyeste oplevelser i denne afdeling handler om højttalere. Og ikke hvilke som helst højttalere. For nyligt kunne I læse om mine oplevelser med Marten Coltrane 2 og Wilson Sophia3. Nu har jeg så også haft Magico V3 på besøg i mit rum. Og det er ikke sådan, at man ikke bemærker at det er en klasse for sig selv vi her er i. Jo, der findes flere højttalere af samme dignitet med de samme eller endnu dyrere prissedler, men der er også mange af konkurrenterne - hvor lækre de end kan forekomme - som ikke kan følge med, hverken når det gælder acceleration eller vejgreb. Og så ender mit job med at være lige som The Stig - at køre dem alle rundt på banen for at se, hvad de hver især kan præstere.

 

Ren kvalitet

 


Magico V3 er ren og skær og udsøgt kvalitet. Det mærkes allerede mens man pakker dem ud - her er intet overladt til tilfældighederne. Og når højttaleren endelig står på plads, er det tid til at svælge over det ypperlige finerarbejde, den lækre sortanodiserede aluminiumsbaffel og det mildt sagt elegante udseende. Synes De, de ser en anelse upersonlige ud på billederne? På plads i rummet er det fuldstændig anderledes og der var masser af gæster, som kommenterede, at højttalerne ser rasende flotte ud. Selv bagsiden er elegant med delefilterets indfældede aluminiumsplade og et par virkeligt godt terminaler - se og lær, Wilson…

 

Kontrol og atter kontrol…

 


Det første jeg og mine forskellige med-lyttere har reageret på, er den usandsynlige kontrol, højttaleren er i besiddelse af. Den spiller meget "uamerikansk", strengt, regelret, stramt om du vil, specielt i basområdet, hvor den har en total og jernhård kontrol over begivenhedernes gang. På High Fidelity Reference CD No. 66 er der et track, Salle Des Pas Perdus med franske Coralie Clement, som principielt set skulle kunne få enhver højttaler ud på dybt vand, med en ukontrolleret og svulstig tsunamibas som er i stand til at drukne alt på sin vej. Via Magico V3 forstår man knap nok, at der skulle kunne være nogen som helst problemer her - det går fantastisk godt, ganske simpelt, og nummeret får en helt ny dimension. Kontrol er ordet op gennem hele frekvensområdet. Det er nogen særdeles vellykkede elementer, det er lykkedes at skabe med firmaets Nano-Tec teknologi, elementer som har udsøgte kvaliteter, som mange andre element-fabrikanter nok gerne ville give deres højre arm for at få frem. Hurtige som klapperslanger og med en overlegen opløsning.

På Holly Cole's Train Song er klokkespillet bare så fuldstændigt naturligt i lydbilledet, at man ikke kan ønske sig meget mere. På samme nummer er der en poing-percussionlyd, som skal illustrere effekten, når toget kører forbi en jernbaneoverskæring, og poing-lyden forsvinder ud i det omgivende rum på en måde, som er yderst illustrativt. En lytter brød ud i rent lyriske udråb, da det kom - det havde han i hvert fald aldrig hørt på den måde på det nummer på sine egne højttalere.

Taleforståelighed er "not an issue" - du er aldrig i skyggen af tvivl. Når man hører radio, hører man hvad der foregår i studiet, både de,t som det er meningen man skal høre, men også alt det andet der sker. Debatprogrammer og andre live studie-programmer kan blive rigtig sjove - på mange måder!

Diskanten er i besiddelse af det samme gennemgribende overblik over hændelsesforløbet. Her er masser af detaljer, men ingen af den ødelæggende overskudsenergi, der risikerer at gøre diskanten en smule skarp. Det er, trods gentagne forsøg, ikke lykkedes mig at presse højttaleren til at lyde hverken skarp eller hvas.

 

Realisme

 


Det er måske også lidt af det, man kunne indvende en smule imod. Den kontrollerer med et så fast greb, at den ikke tillader noget som helst at stikke ud - næsten heller ikke, når materialet ellers har det i sig. Til gengæld får den - netop takket være det - et stykke som Carls Orff's Die Kluge til at blive en hårrejsende realistisk musikteateroplevelse. Det er en musikforestilling som har alt, hvis man vil høre hvad en højttaler kan (og måske frem for alt ikke kan) og den anbefales til alle både lyd- og musikinteresserede. Hvis anlægget ikke er i stand til at klare alle de svære punkter som Die Kluge præsenterer én for, slukker man næsten med det samme - så er det sådan set utåleligt at høre på. Men når det så fungerer bliver man til gengæld fuldstændig grebet.

 

Æbler eller pærer?

 


Magico V3 er en smule kræsen - det skal den også have lov til at være - men det er samtidigt en rasende kompetent højttaler. Den udstråler den allerhøjeste klasse i både finish og ikke mindst i lyd. Højttaleren har fuld kontrol over alt, hvad den bliver fodret med og spiller med en overraskende stringens en hvilken som helst genre uden overhovedet at blinke med øjnene. Den har afslappethed og ro og et cool overblik og bliver aldrig stresset eller presset. Det er simpelt hen en rejse på første klasse at spille musik via Magico V3.

Det har været en yderst positiv oplevelse at få lov til at leve sammen med disse højttalere et stykke tid. En sand nydelse, som også denne gang har resulteret i en kilometerlang og yderst afvekslende spilleliste. Tilsyneladende har højttaleren ingen direkte begrænsninger, det handler mere om hvad man sætter den sammen med, som bestemmer hvor langt du kommer med den. "Men når du nu på så kort tid har testet tre topmodeller (Wilson, Marten og Magico), hvilken én er så best?", spørger du sikkert. Men se, det kan man ikke sådan svare på; det er tre ret forskellige højttalere og de tackler de samme problemer på ret så forskellige måder. Kan du bedst lide æbler eller pærer? Og hvis du bedst kan lide æbler, skal de så være faste eller bløde, røde eller grønne - eller gule? Og mit valg behøver ikke nødvendigvis være dit valg - det er styret af mange forskellige parametre. Personligt havde jeg ikke specielt noget imod at blive tvunget til at leve sammen med alle tre. Absolut ikke…

Hvis du har penge til at købe højttalere i denne klasse er Magico V3 en model du definitivt er nødt til at give en kvalificeret lytning inden du bestemmer dig. Det er simpelt hen et must!

 

 

Magico V3

255.000 kr. pr. sæt

 

www.audionord.se

high-performance.dk

www.magico.net

 


 

 


Denne anmeldelse er lavet i samarbejde med magasinet

 

 

Læs mere her

 


 

Magico V3

 

En ringradiator, en 6” Nano-Tec mellemtonenenhed, to 7” Nano-Tec basenheder

89 dB / 4 0hm følsomhed

32 - 40.000 Hz  frekvensområde

105 x 30 x 38 cm (HxBxD)

Vægt 72 kg.

 

 

Bag firmaet Magico sidder Alon Wolf, som er en erfaren industriel designer. Alle konstruktionerne er omhyggeligt lavet i CAD-programmer og udført i aluminium samt i træ. Det er meget komplekse interne strukturer, som aldrig ville kunne realiseres i et trækabinet.

Man fremstiller selv alle sine enheder, model V3 har f.eks. Nano-Tec drivers med membraner af vævede nanotråd-formede rør af kulfiber. Svingspolerne er af titan og man bruger kraftige Neodymium SD magnetsystemer. Elementerne sidder monteret fra bagsiden direkte på frontbaflen af aluminium, som er anodiseret - der er ikke anvendt farve.

 


 

NOMONO