Logik fra New Zealand

Af Nis Jensen

Der er få ting i hifi-verdenen der kan sætte sindene i kog som diskussionen om kabler. Nogle få afviser hele snakken som svindel og humbug, men heldigvis er der da flere og flere der anerkender, at kabler rent faktisk gør en forskel. Den kan af og til være subtil og det er ikke altid lige let at detektere hvad forskellene rent faktisk går ud på.
Når man læser nogen af de forklaringer, fabrikanter kan finde på at give på, hvorfor lige deres kabler er så meget bedre end alt andet, synes man på den anden side, at en vis portion skepsis nok kan være på sin plads.

Det synes som om konstruktion af kabler tilsyneladende ofte lige så meget bygger på at eksperimentere sig frem som på eksakt videnskab, og man må som almindelig forbruger ofte sidde med en fornemmelse af, at det er en jungle at bevæge sig ind i - med mange løsthængende lianer!

Logikken bag

Der er dog visse kendsgerninger, som flertallet i hvert fald skulle mene er nogenlunde klippefaste: At sølv under alle omstændigheder skulle være en bedre elektrisk leder end selv det reneste kobber. Begge materialer oxyderer selvfølgelig, men sølv har så den fordel, at det oxyderende lag fungerer som en udmærket leder i modsætning til laget på kobber. Og der er vel nogenlunde bred enighed om, at luft er den bedste isolator, der findes.

Det er disse fakta, det lille firma Slinkylinks fra New Zealand (og det er altså ikke et navn, nomono har opfundet for at drille, vil vi gerne lige understrege!) bruger som nogen af deres argumenter for opbygningen af deres kabler.

Deres kabler består af ganske, ganske tynde ledere (0,25mm) af 99.9999% rent sølv, som ligger i tynde rør af plastik, så lederne så at sige "svæver" i luft. Slinkylinks påstår at 96% af ledernes overflade hviler på luft - en påstand vi selvfølgelig bare lader stå. De usædvanligt tynde ledere er valgt for at mindske den elektriske modstand - og så har det, for os forbrugere, den store fordel, at der ikke skal så meget sølv til pr. kabelmeter - sølv, der er så rent er selvfølgelig temmelig kostbart, men vi ender med et kabel, som alligevel ikke koster en hel bondegård.

Logikken i praksis

Hvis vi godtager, at luft er den bedste isolering for elektriske ledere, at sølv er det bedste materiale osv - ja, så burde teorierne og dermed logikken i hvert fald hænge meget godt sammen. Om de kan leve op til de superlativer, firmaets hjemmeside lover, er så en helt anden sag. Idealet er - ifølge hjemmesiden - slet ikke at have nogen kabler. Det er da også en besnærende tanke, men der er vi altså ikke helt endnu, og så længe vi ikke er det, må målet være at fremstille et kabel, der farver lyden mindst muligt. Det er her, Slinkylinks lover virkeligt meget.
Vi havde et sæt signal- og et sæt højttalerkabler til vores rådighed, og har prøvet dem på en del både forskellige højttalere og elektronik, og alt er forløbet let og gnidningsfrit. Stikkene er solide og i orden og af det respekterede og velkendte mærke Bullit Plugs, og det ydre er i det hele taget lækkert at have med at gøre (de er lige tilpas bløde og "gummiagtige"). Signalkablernes tilsyneladende sorte overflade viser sig at være (delvist) gennemsigtigt, så man kan se, at de rent faktisk er konstruerede som det er påstået.
Signalkablerne kommer i en rund metalboks - ret lækkert, uden at signalværdien dog får overtaget - de andre er pakket i en mere traditionel papkasse. Men det er rart ikke at føle, at man betaler en formue for eksotiske kasser i truede træarter!

Logikken i testen

Sættet har siddet i Svens anlæg i nogle uger - og flyttede så ud i mit, også nogle uger. Og i øvrigt har vores svenske redaktør Lars Erik Steinick skrevet om dem i den svenske udgave af High Fidelity. Og vi er helt enige i vores konklusioner - her er tale om yderst neutrale kabler, som ikke farver lyden i nogen nævneværdig retning. De har måske ikke helt den nat-sorte baggrund som den absolutte reference - men inden for de økonomiske rammer, der er sat, er det svært at overtrumfe.
Hvordan lyder de så? Tja, faktisk ikke rigtigt - et godt kabel skal ikke gøre noget væsen af sig, og det gør Slinkylinks kabler ikke ... jeg oplevede dem som helt neutrale skrev Steinick i sin tid. Det er en oplevelse, jeg til fulde deler. Hvis der opstår lyttetræthed, er det ikke kablernes skyld - Steinick fandt indspilninger frem, som normalt hurtigt bliver irriterende, men hvor Slinkylink var i stand til at formidle indholdet på en engagerende måde.
Selv har jeg hørt k.d. lang's nyeste Sing it Loud hele dagen (til en anmeldelse), og her er al den drama og indlevelse, jeg på nogen måde kan drømme om. Det er en plade med en meget intim tone, og kablerne formidler intimiteten forbilledligt; her hører man både det underspillede og de store udladninger - musikkens underliggende ebbe og flod - så man konstant bliver involveret.

Logikken i lyden

Det kan gerne være, at Slinkylinks på deres hjemmeside havde den helt store farvelade fremme, da de skulle beskrive deres produkt - her på nomono har vi i virkeligheden mest haft lyst til gemme farveladen væk; vores lytteindtryk har været neutrale, men alligevel involverende, og når vi ser på konstruktionsprincipperne og finder dem besnærende enkle og logiske, må vores konklusion entydigt være: Prøv dette kabel hjemme hos dig selv og find ud af, hvor meget vellyd dit anlæg gemmer på!

Foto©Nis Jensen