Lille nyhed med stor lyd
B&W har lanceret en meget lille men eksklusiv standerhøjttaler
med high-end prætentioner. Og det er lykkedes for dem
Af Sven Bilén
Det er altid en interessant nyhed når nogle af de allerstørste aktører på markedet introducerer en ny model. Jeg var til stede ved lanceringen af den nye højttaler PM1 fra B&W og fik både hørt lidt på dem og talt med product manager Mike Gough, men bag den vel nærmest legendariske 800-serie, Steve Pearse fra R&D afdelingen og brand director Danny Haikin. Desuden var Kjell Nygaard og Ole-Vidar Andersland, som tager sig af markedsføringen af B&W (og Rotel og Classé, som B&W også distribuerer) i Skandinavien.
Det lille lyt jeg fik virkede yderst lovende, så vi blev straks enigen om en kommende test. Det har vist sig, at efterspørgslen var langt højere end forventet, så det har ikke været helt enkelt at få fat i et sæt. Men til sidst fik så muligheden for at slutte dem til i mit lytterum.
Lidt baggrund
Hos B&W interesserer man sig for at finde ud af om - og hvordan - man kan gøre high-end mindre i formatet. Modellen 805 har jo indtil videre fungeret som firmaets prestige-model blandt standerhøjttalere, men tidens indretningstrends kræver at formatet skal være så lille som muligt. Derfor, fortalte Mike Gough, ville man se om det var muligt at skabe en lille højttaler mellem CM-serien og 800-serien, som bød på en kvalificeret gengivelse og som helst skulle blive en reference i klassen. For at gøre det blev det nødvendigt med en hel del nytænkning, og R&D afdeligen blev sat på en del hårde prøver.
PM1
Det er jo ikke nogen stor højttaler, men det var jo sådan set udgangspunktet for det hele. Inklusive den karakteristiske Nautilu-pibe på toppen er den bare 33 cm høj, 19 cem bred og 29 cm dyg. Den vejer alligevel hele 9,3 kg. Typisk for B&W er kabinettet bygget i et matrixsystem for at sikre så høj stabilitet som muligt. Det er jo et koncept som helt eller delvist er kopieret af mange andre højttalerproducenter gennem årene.
Kabinettet har front og top i et stykke, som er moduleret efter "hovedet" på 800 modellerne. Det er en form, som man hos B&W mener forbedrer gengivelsen af rum. Derudover har de også stabiliseret kabinettet med et kompositmateriale som smøres på i flydende form for at øge både masse og dæmpning. Kabinttets sider er træpaneler som er limet på, og hele højttaleren giver et rasende elegant og eksklusivt indtryk.
Diskanten er delvist ny. Den har en 1-tommes membran af aluminium som drives af to magneter. Elementet sidder i en Nautilu-pibe, hvis opgave det er at eliminere diffraktion og forvrængning på bagsiden af elementet. Den store forskel fra det diskantelement som sidder i 805S er en lille kubfiberring som er placeret mellem selve membranen og den omgivende indfatning. Det var noget man fandt på under udviklingen af den oprindelige Nautilus-højttaler, og det flytter simpelt hen opbrudsfrekvensen op fra 30 til 40kHz.
Bas/mellemtoneelementet ligner til forveksling det kevlarelement som sidder i CM1-højttaleren, men det er modificeret med en anti-resonans plug som skal reducere opbrydningen og give "en mere jævn og raffineret lyd", som de så poetisk udtrykker det. Sidst men ikke mindst har man konstrueret et nyt delefilter med blandt andet Mundorf M-Cap Supreme oliekondensatorer.
Følsomheden er ikke højere end 84 dB, men takket været en temmelig jævn impedans på omkring 8 ohm, som det siges ikke kommer under 5,1 ohm, opleves højttaleren ikke som synderlig tung at drive. Det kan på den anden side betyde, at man skal være forholdsvis kræsen med hvilken forstærker man skal vælge, men mere om det senere.
Lyden
Rent faktisk er det jo en endog meget lille højttaler som trods det alligevel påstår at den kan kalde sig high-end. Eller i hvert fald high-end light. Kan den det?
Det første man forbløffes over er lydbilledet. Det er stort, og først og fremmest er måden, de lader lyden komme fra et langt bredere (og dybere) perspektiv end højttalerens fysiske placering, direkte imponerende.
Man får en forbløffende god krop på lyden og masser af detaljer over hele spektret. Bassen opleves som om går betydeligt længere ned end det lille format og element egentlig tillader, men det føles på den anden side ikke som om bassen bliver fremtvunget på trods af fysikkens love. I det hele taget er det en meget velbalanceret gengivelse, som man oplever burde komme fra en betydeligt større højttaler end den lille tingest som rent faktisk står på stativet. Så deeet - kunne den kalde sig...
Lidt musik
Det blev lidt Afrikana som blev det første tema i testmusikken. Senegals Elvis, Ismaël Lo, indspillede i begyndelsen af 90'erne en plade med navnet iso, som jeg i perioder har lyttet en del til og også anvendt i mange tests. Meget akustisk og med en vis live-fornemmelse i studieinspilningerne. Her spiller PM1 vanvittigt pænt og meget high-end-agtigt; der kræves stor detaljeringsgrad i gengivelsen af alle nuancerne på denne plade, og det er også det, vi bliver præssenteret for. Det betyder at man kan høre at nogle af numrene er lidt underligt - men vældigt charmerende - indspillet, noget som ofte kan forsvinde eller resultere i en direkte mærkelig lyd, hvis højttaleren ikke kan følge med.
En anden favorit er de blinde repræsentanter for African blues, Amadou & Mariam. Deres plade Wati har jeg også prøvet på mange forskellige anlæg, og resultater her er, at PM1 er i stand til at formidle den nerve, som musikken har, så den føles nærværende. Herligt!
Jeg spillede hele High Fidelity Reference CD No. 14, men det var først og fremmest den klassiske afdeling jeg brugte til bedømme PM1's gengivelse. Beethovens sekstet i e-dur for to horn og strygekvartet afslører, at højttaleren spiller med en anelse mere afrunding end det egentlig strent taget er nødvendigt, men det gælder såmænd for flertallet af højttalere og specielt i denne prisklasse og nedefter. Men det er vel prisen, man er nødt til at betale for at få så meget lyd ud af så lille en kasse. På trods af det får vi så mange detaljer med, at resultatet virkelig kan nydes. Men hvis jeg ville spille klassisk musik havde jeg nok ikke skullet koble en ældre, traditionel rørforstærker foran dem.
Forstærkere
Jeg lovede jo at jeg ville komme tilbage til det med forstærkerne, og generelt kan man sige, at den gerne vil have en kvalitetsforstærker, og med det mener jeg virkelig kvalitet. Jeg har prøvet den sammen med mange gange dyrere forstærkere i absolut topklasse, og det bliver PM1 bare glad for og hænger forbløffende godt med. Det bliver bare sjovere at lytte!
Hvis du er i tvivl prøv så først med din egen forstærker, eller skift den ud med én, som passer godt sammen med højttaleren. Hvis du gør det, kan du få en gengivelse, som er overraskende homogen til prisen, på trods af den diminutive størrelse. Og det det lille format og den eksklusive fremtoning er vel tilstrækkelig kompensation, så masser af hifientutiaster kan opnå god lyd i hjemmet uden at komme til overtræde partnerens krav til indretning.
