Klassisk og moderne

Af Sven Bilén

Det er interessant at se, at flere og flere af de klassiske producenter tager klasse D teknologien og implementerer den dér, hvor det er en fordel at bruge lige dén teknologi. Effektivitet, lavere vægt og meget mindre varmeudvikling betyder, at teknologien ofte bliver brugt i subwoofere, surroundforstærkere og ikke mindst i aktive højttalere. Men det betyder jo på ingen måde, at klasse A/B er gået i glemmebogen, trods alt er de fleste forstærkere i dag stadigvæk relativt klassiske konstruktioner.

Rotel

Et firma, der i mange år har haft stor succes med klassiske konstruktioner er Rotel, som blev kendt som en af de førende fortalere for no-nonsense filosofien, en filosofi som for så vidt startede som en reaktion i 70'erne mod de store japanske firmaers uhæmmede brug af effekter og lamper til alt muligt, men som ifølge manges mening gik ud over lydkvaliteten.
Rotel og flere andre opfandt derfor begrebet no-nonsense, hvor der blev sat en ære i helt enkelt at sætte lydkvaliteten i højsædet. Væk med alt det overflødige - og tilbage stod vi med apparater som kunne det de skulle og intet andet. Det førte også oftest et noget spartansk ydre med sig - for nu at sige det mildt, men det slog unægteligt an hos den brede offentlighed.
I de sidste par år har selv Rotel beskæftiget sig med klasse D, først i en fem-kanals effektforstærker og nu finder man også to-kanals forstærkere på programmet. De følger Rotels filosofi om at holde det hele så enkelt som muligt, og det store spørgsmål bliver så, om de stræber efter at få dem til at lyde på samme måde som deres klasse A/B konstruktioner, eller om det i kraft af den anderledes teknologi har medført en helt anden lydfilosofi. Vi har set på to effektforstærkere med hver sin teknik fra firmaet.

 

Forforstærkeren RC-1580

For at give effektforstærkerne lige vilkår greb vi også chancen for at se nærmere på Rotel RC-1580, som er den største forforstærker i Rotels program. Det er en enkel og ligefrem forstærker, som også har en mm/mc RIAA indbygget, som er "stjålet" fra firmaets meget værdsatte model RHQ10. En glimrende RIAA-del, som man bestemt ikke skal undervurdere. Ejere af pladespillere kan spare rigtig mange penge med denne forforstærker, i stedet for også at skulle investere en separat RIAA.
Der er fem linjeindgange, to tape og to RCA udgange, alle i udmærket kvalitet. Den ene tape udgang fungerer også som bypass til hjemmebiograf-anlæg. På fronten findes der desuden en indgang til mediespillere. Bagsiden rummer mulighed for en ekstra fjernkontrolmodtager hvis apparatet skal være gemt væk samt en 12 V trigger, så alle standby funktioner kan styres fra fjernkontrollen. Usædvanligt nok er netbrønden ikke jordet. Den sidste kontakt vi vil nævne er en ind/ud port, så man kan styre den via en computer.
Udover volumenkontrollen og en række knapper til valg af indgang, er der en række knapper til indspilning, helt som det var i gamle dage. Lyt til ét nummer mens du indspiller et andet; noget mange af os med en del år på bagen ser på med næsten nostalgiske øjne. For dem med behov for det er der også tonekontroller som kan kobles til. Vi prøvede dem naturligvis og de fungerer udmærket uden nogen unødig degradering af lyden, men selve testen er gjort med tonekontrollerne koblet helt fra. Inden i finder vi et symmetrisk kredsløb og gode komponenter i form af metalfilmsmodstande og polystyren og polypropylenkondensatorer.
Lyden fra RC-1580 kan sammenfattes som tavs; den sender signalet igennem uden at afsætte noget nævneværdigt fingeraftryk. Ser vi på sammenlignelige apparater i samme prisklasse, er den generelt noget mere tilbageholdende end visse mere glansfulde konkurrenter. Det taler til Rotels fordel. Den er simpelt hen overraskende neutral.
Sammen med forstærkere som ikke er fra Rotel var det hele tiden effektforstærkernes karakteristika man hørte. RC-1580 er næsten dobbelt så dyr som den mindre forforstærker RC-1550, men prisforskellen til lillebror i Rotelfamilien virker rimeligt velmotiveret rent lydmæssigt.
Og så lige lidt om fjernkontrollen; den er relativt enkel og fungerer som regel OK, men som sædvanligt er det ind imellem noget besværligt at finde den rigtige imellem alle de knapper der er, når det hele skal styres derfra. Hvorfor er der så få, der forbruger-tester deres fjernbetjeninger, inden de bliver sendt ud på markedet? Ja, det er ikke fordi vi har belæg for denne påstand, men sådan virker det altså.
Designmæssigt er RC-1580 nydelig efter vores mening, men heller ikke særlig spændende. Det er lissom vi har set sådanne designs før. Hånderteringen er der imidlertid ikke en finger at sætte på, alt fungerer upåklageligt, logisk og enkelt. Takket være det klassiske design forstår alle den intuitivt og så er det jo svært at finde på noget at indvende.

 

Effektforstærkeren RB-1582

Rotels klasse A/B stereo effektforstærker RB-1582 opgives til at yde 2x200W og er et tungt bæst takket være den klassiske strømforsyning med en kraftig ringkernetransformator. Foruden netbrønden og et triggerjack finder man et par RCA indgange og to par WBT lookalike højttalerudgange - alt i udmærket kvalitet.
Konstruktionen er i fuldstændig lige linje med Rotels tidligere klasse A/B konstruktioner - hvis det ikke i bund og grund egentlig er den samme konstruktion. Lydmæssigt føles det som om vi har hørt forstærkeren før og på alle måder er der tale om en klassisk Rotel forstærker. Knud Søndergaard skrev i High Fidelity nr 7/09 om den integrerede RA-1520, at den "burde være befriet for børnesygdomme, for indvendigt minder den gevaldigt meget om RA-06, som vi testede i High Fidelity nr 2/09". Og for tre år siden skrev Sven Bilén om RA-06, at den "rent lydmæssigt minder ... kolossalt meget om sine ældre søskende og andre repræsentanter for familien".
Vi spiller stadig på samme banehalvdel, men RB-1582 er væsentlig kraftigere og absolut bedre på alle måder, uden at det nære slægtskab med ovennævnte søskende på nogen måde bliver fornægtet.

 

Effektforstærkeren RB-1572

RB-1572 er baseret på ICEpower klasse D. Det er efterhånden også ved at være en gennemprøvet konstruktion, og Rotel har som nævnt brugt denne løsning i et par år nu. Man har sin egen måde at implementere ICEpower på i konstruktionen som betyder, at Rotels variant ikke lyder helt, som vi har vænnet os til at ICEpower lyder. Men mere om det senere.
Bagsiden byder på de samme muligheder som RB-1582, men forstærkerens dimensioner er kraftigt reducerede - både hvad angår vægt, dybde og højde. Takket være den mindre størrelse giver forstærkeren underligt nok et lidt mere lækkert indtryk. Men - det har jo ikke noget med lyden at gøre.

Alsidig klass A/B

Inspireret af Nis Jensens blog-indlæg her på nomono, spillede jeg Surprise med Paul Simon, en overraskende plade som vinder i længden. Jeg havde fuldstændigt glemt at jeg havde den, men den kræver nogen gennemlytninger for at fange éns opmærksomhed og den chance har jeg nok aldrig givet den. Godt, forstærkeren spiller stort og kontrolleret, Brian Enos lydkollager i baggrunden får den dybde det er nødvendigt, for at de skal komme til deres ret. Ja, vist har jeg hørt mere detaljeret lyd, men det vi får serveret her er en vældigt inspirerende helhed, som gør musikken behagelig at høre på. Musik af denne type bliver let u-engagerende - og fungerer ganske enkelt ikke på mange anlæg. Måske virkede det anlæg jeg havde på det tidspunkt ikke ordentligt, siden jeg så hurtigt arkiverede pladen efter at have hørt den?
Ved den sidste lytte-test spillede jeg Mahler 5, inspireret af Peter McGrath, som forførte redaktionen med den via et par Wilson Sophia III på Elite Plaza i Göteborg - du kan læse om oplevelsen her. Det viste sig at jeg hurtigt fandt fire forskellige indspilninger; desværre bare ikke McGraths egen.

Og nej, her var det ikke den samme oplevelse. Sammenligningen er på ingen måde retfærdig, men vi må nok konstatere at RB-1582 er bedre til at spille rock end klassisk. Vi får ikke den fantastiske "sorte baggrund", og hvordan er det i det hele taget med stilhed her? RB-1582 spiller her en anelse opsvulmet og lidt vel varmt til min smag.
Men forstærkeren kan noget helt andet. Den er definitivt et stort og meget, meget godt partyorgel. Bare hæld på - den spiller rock med stor glæde og den gør det på en meget smittende måde. Jo tungere, jo bedre, egentlig. Jeg fandt megen inspiration fra vores weekend i Göteborg ved denne test - inspireret af Morten fra Dynaudio spillede jeg Joe Bonamassa, og her er RB-1582 helt på sin hjemmebane. Den kan skabe det helt rigtige lydtryk og at detaljeringsgraden måske ikke er den dybeste tilgiver vi gerne i denne sammenhæng. I stedet for vi ganske enkelt homogen bluesrock med følelse.
Vi tar' forskud på sammenligningen med RB-1572 og kan her sige, at 1582 spiller mere rundt - og den er formentlig lettere at kombinere med hvad som helst. F.eks. med et par mindre højttalere. Vi prøvede den med nogle små højttalere fra Amphion og Dali, et ældre par gulvhøjttalere fra System Audio og med Martin Logan Spire og forstærkeren har fungeret upåklageligt med dem alle.

Dybde og detaljer med klasse D

Med 1572 lægger vi ud med Beach Boys, God Only Knows. Her har RB-1572, sammenlignet med RB-1582 mere dybde, flere detaljer og større fokus på sch-lyde - på godt og ondt. Det er let at høre, at denne forstærker ikke vil kunne fungere sammen med alle højttalere eller alle kabler, som klasse A/B broren gør det. Specielt kan man forstille sig at visse domediskanter med (for) meget energi - og der findes flere af dem end du kan forestille dig - kan lyde grimt med 1572.
Lydbilledet opleves mere stabilt og mere up front og vi får en slankere, men mere effektiv servering af bassen. Som sagt var sidste lyttetest Mahlers femte, inspireret af McGrath. Her kom der mere rum omkring instrumenterne og mere stilhed mellem tonerne og bedre balanceret klang med klassisk musik - og er det ikke sådan, at der findes mere dynamik over hele området?
Og dog spiller RB-1572 lidt mere rundt og ret anderledes end forventet. Den lyder ikke som en typisk ICEpower, hvis I forstår. Sammenlignet med 1582 spiller 1572 mere distinkt men kræver til gengæld mere af omgivelserne. Akustisk guitar og piano har mere transient i opstarten af anslagene, her er lidt mere attack og det føles som om denne ICEpower-baserede forstærker er mere tro mod indspilningen. Forskellige indspilninger lyder også mere forskelligt via 1572 end 1582.
Ser vi på, hvordan forstærkerne klarer sig med radio, og med det mener jeg tale i form af nyheder mm, så er det mere distinkt men også skarpere og lidt mere åbent via 72, men også glimrende via 82. Begge klarer radiotesten over middel i deres prisklasse.

 

Favoritmusik?

Mens jeg tester spiller jeg normalt aldrig min favoritmusik, men her prøvede jeg alligevel med Gloandi, en kanonplade af islændigen Helgi Jonsson, og et par numre med Imogen Heap. Nej, det er ikke så hårene rejser sig - og egentlig er det jo kun når du ved, at det du tester er bedre end det du har i forvejen, at du kan køre favoritterne fuldt ud. Ellers risikerer man at gå død i numrene - og det ville jo være skrækkeligt. Trouble Every Day med Frank Zappa fungerede klart bedre, men på to helt forskellige måder. Via 1582 var der dømt fest, mens det mere var en lydmæssig oplevelse med 1572, hvor man fordybede sig i teksten og i, hvad der foregik på scenen, meget mere end man tænkte over det.
Hvad så med filmmusik? Lidt filmcovers kan vel aldrig skade, så Skatalites med Guns of Navarone og From Russia With Love fandt vej til pladeskuffen. Det er de velkendte numre i ska-versioner - frækkere end politiet tillader - og ska er jo festmusik, så gæt selv hvad der fungerer bedst - uden at det af den grund går dårligt via klasse D forstærkeren - on the contrary, faktisk. Hvis man leder lidt rundt i ska-musikken kan man finde masser af perler mellem masser af coverversioner af kendte numre. Nogen af os finder sådan noget rigtig sjovt...
Til slut blev der spillet Nina Hagen - Irgendwo auf der Welt - klassisk tysk førkrigsunderholdningsorkester og en stemme helt tæt på mikrofonen; det gør måske ikke måden at indspille på fuldstændigt autentisk, men det fungerer godt og helheden er god. Her er det 1572, der er på hjemmebane og præsenterer en overbevisende gengivelse af materialet. Denne type orkester kræver en distinkt gengivelse med hurtige opstarter og godt med detaljer for at lyde behageligt, og det klarer 1572 glimrende.

Æbler og pærer

To brødre, altså, men på trods af at udseendet kunne tyde på det, altså langt fra enæggede tvillinger. To brødre, som ikke har samme far, men forskellige mødre, hvis I forstår. De er virkeligt forskellige af karakter, men har alligevel en strejf af ligheder, hvis man leder lidt efter. Det er begge to beskedne, enkle og velfungerende no-frills apparater, og den lydmæssige lighed mellem dem er den dristighed de spiller med  - mens størrelsen af lydbillederne er overraskende ens. Men mens den ene er varm og god og hyggelig ser den anden mere analytisk og strengt på tilværelsen. Der er ingen af dem, der er nogen udpræget sensation; derimod er det et par virkelig sikre kort som hver for sig og på hver sin måde spiller over middel i prisklassen. Efter min mening gode køb!
Personligt ville jeg vælge klasse D forstærkeren, men hvad du bør vælge beror mere på din musiksmag og hvilket udstyr du ellers har til rådighed.

 

Rotel Rc-1580, 9.500 kr

Rotel RB-1582, 10.5oo kr

Rotel RB-1572, 8.700 kr

www.rotel.com

www.sas-audio.dk

 

 

 

 

 

RB-1572

2x250W 8 ohm

2x500W 4 ohm

10Hz-80kHz

s/n 109 dB

8 kg

RB-1582

2x200W 8 ohm

15Hz-100 kHz

s/n 116 dB

431x149x406 mm (BxHxD)

20 kg

 

NOMONO