Udsigten fra sofaen hos Thomas

 

Invasion of Fools

Af Sven Bilén og Lars Erik Steinick (foto)

Jeg mødte Jörgen Nilsson fra Ultimate Sound i Vimmerby på udstillingen i Jönköping i foråret. Han var der som gæst, og havde Thomas med sig. Ham burde I besøge, sagde Jörgen; det er lykkedes ham at gøre noget i sit lytterum, som slet ikke burde kunne lade sig gøre. Det lød som en god idë til et besøg, og da jeg senere også mødte Thomas nede på High End i München indså jeg, at hans interesse for hifi var ud over det sædvanlige - eller rettere sagt, en interesse for musik!

Bytte bytte købmand

 


Derfor styrede den redaktionelle Volvo med Bilén og Steinick ombord imod Blekinge, hvor Thomas efter dialekten at dømme har boet siden han var barn. Han flyttede ind i sit hus i 1985 med et par OA52 og havde formodentlig ingen anelse om, hvor anderledes det efterhånden skulle blive.
Men interessen var der, og han forsøgte at skaffe sig noget gear hos den lokale radioforretning, hvor de bare rystede på hovedet over den tosse, som ville have noget bedre - hvad skulle han dog med det til?
Efterhånden begyndte han i stedet flittigt at frekventere Dennis Brunbys butik, som nu ligger i Kalmar. Thomas har blandt andet haft flere forskellige Sonus Faber og Focal højttalere og forskellig elektronik fra KR og Audio Research. Jeg har haft mindst 25 forskellige forstærkere, fortæller han. Der står da også forskelligt gear rundt omkring i huset. Men det var præcist en Audio Research VT 100 der var den egentlige årsag til, at han er havnet der hvor han er nu.

 

Selvgjort er velgjort?

 


Det var blevet tid til at skifte rør, og han fik et overslag på prisen fra distributøren. Det mente Thomas var alt alt for dyrt, det måtte man da kunne gøre meget billigere selv. Som sagt så gjort, i med de nye rør, strømmen bliver sat til - og så brændte halvdelen er forstærkeren! Så det blev i hver fald ikke billigere...
Det skete på en lørdag, og for Thomas var det helt utænkeligt at sidde en hel weekend uden musik - det gik bare ikke. Han havde set at Ultimate i Vimmerby havde annonceret med en Audio Analogue Maestro, så han ringede til Jørgen og sagde bare - hjælp mig! Det blev starten på et langt venskab, de to fandt sammen gennem deres interesse for musik og en svaghed for den samme type musik. Det er mest jazz vi taler om, men det er kun en lille del af den brede interesse. Han har unægteligt meget musik i mange forskellige genrer spredt ud omkring i sit lytterum.

 

TAD med smerte

 


På et tidspunkt blev Jörgens butik Ultimate Sound den første (og er stadig) butik i Nordeuropa at føre hele TADs sortiment, og Thomas faldt pladask. Det var det absolut bedste han nogensinde havde hørt. De kostede godt nok en mindre formue (et understatement, red), men Thomas var sikker i sin sag - det var et par TAD han skulle ha!
Og så var det smerterne begyndte - hans stue var jo ikke mere end 20 kvadratmeter stor; skulle det virkelig kunne gå? Han havde erfaringer med andre højttalere, for eksempel et par Sonus Faber Extrema, som i dén grad satte hele rummet i svingninger - den var fuldstændigt umulig at få til at fungere i rummet.
Men Thomas bestilte, som den første i Europa, et par TAD R1. Prissedlen ligger på 780.000 Skr for et par, og for en helt almindelig musikentusiast med et helt almindeligt arbejde og uden nogen formue liggende på kistebunden er det unægtelig en vis sum penge vi taler om. På den anden side, musikken er hans store hobby, og hvis vi tænker på hvad folk ellers vælger at bruge deres penge på som både, sommerhuse, armbåndsure og hvad ved jeg, er det måske slet ikke så vanvittigt.
Det var med koldsved på panden at Thomas, efter at have fået bakset højttalerne på plads - de vejer godt til! - lagde en cd i skuffen og trykkede på start. Det virkede! Men hvis vi gransker rummet som sådan er det måske heller ikke så mærkeligt. Bredde, højde og længde passer fint sammen og højttalerne står, som idealet foreskriver for sådan et rum, på en femtedel af rummets længde.

Audionet elektronik

 


Elektronikken består gennemgående af produkter fra tyske AudioNet. Det er et mærke, som folke ofte har mange meninger om. Vi må konstatere, at det ikke fungerer med alle højttalere, men når det gør det bliver det så meget desto bedre. Vi ved, at det fungerer glimrende med f.eks. Wilson Benesch højttalere og TAD er helt klart et andet højttalermærke hvor symbiosen fungerer. Alle kabler kommer fra Acoustic Zen, model Absolute og Gagantra til netstrømmen. En Isotech Titan tager sig af strømforsyningen og en nyanskaffet Isotech Synchro har givet den ekstra drive i bassen, som Thomas tidligere har efterlyst.

Snak og musik

 


Da vi ankom gik den første time med bare snak - det er svært ikke at opleve at man er i godt selskab sammen med Thomas. Efter en times tid sluttede også Jörgen fra Vimmerby sig til selskabet. "Det her nummer synes jeg må være passende for det her besøg", sagde Thomas med et smil og viste Invasion of Fools frem med den polske jazzvibrafonist Dominik Bukowski. Virkelig god og velindspillet musik, hvor man specielt lægger mærke til attacklyden i messingblæsernes mundstykker er specielt naturtro. Det er sådan noget, man normalt kun hører når det er live og man er helt tæt på musikerne. Vi fik både set på og hørt på forskellig andet ypperlig polsk jazz, som Jörgen har fundet på sine rejser og videreformidlet til Thomas.
Vi begyndte altså med liveindspilninger, og allerede ved det første anslag oplever man en fantastisk klang i instrumenterne og en ægte live-fornemmelse. På trods af at rummet er så lille fungerer det utroligt godt. En indspilning af Lizts Paganinivariationer med George-Emmanuel Lazaridis viser en "utrolig piano-gengivelse", som der står i mine optegnelser.
Vi hørte også Dance Macabre og det var interessant hvordan de forskellige instrumenters karakter blev afsløret side om side selv indenfor den samme stemme. Der var absolut ingen overbetoning af diskanten; tværtimod flyder alt frapperende naturligt fra højttalerne. Det er utroligt spændende at høre, hvor forskelligt forskellige indspilninger lyder - det er sådan noget der er et ægte kvalitetstegn ved et anlæg.
Der blev hørt på en masse jazz, blandt andet DR Big Band med Mike Stern som solist - skrækkelig godt! Anouar Brahem, Michael Landau Group og samba-flamenco med Vicente Amigo var andre plader, som blev præsenteret så godt som man overhovedet kan forstille sig at de kan blive præsenteret på i et 20 kvadratmeter rum et sted i Blekinge. Tillykke, Thomas - det er et anlæg med både harmoni og en fantastisk lyd. Man bliver animeret til bare at høre på mere og mere og på stort set hvad som helst. Jeg chokerede Thomas med at afslutte seancen med min egen medbragte Max Raabe und das Palastorchester, og da han var holdt op med at grine, tror jeg egentlig han syntes det var ret fræk musik...
Vi siger tak til Thomas for en meget dejlig dag - og hvis du nu er blevet nysgerrig efter at høre sådan et sæt højttalere, så står der et par opstillet hos Ultimate i Vimmerby koblet sammen med ene elektronik fra TAD. Jeg var selv forbi den anden dag og fik mig en oplevelse!

 

 

 

 

 

NOMONO