Festligt, folkeligt og fornøjeligt - det gigantiske rum med The Sonus Faber som det centrale var yderst velbesøgt under det meste af udstillingen. Ståpladserne længst tilbage i rummet var dog ikke i stand til at yde højttalerne nogen som helst form for retfærdighed.

 

Herlig udstilling på Park Aveny

Af Sven Bilen og Lars Erik Steinick (foto)

På trods af, at der ikke var mere end ti rum på udstillingen på Park Aveny i Göteborg, som løb af stablen den første weekend i oktober, var det der blev vist ikke desto mindre af meget høj klasse. Ti rum - og nomonos exit poll afslørede, at de fleste besøgende var yderst velfornøjede med alt det, de havde hørt - undtagen i to rum. Men det var ekstremt forskellige rum de pegede ud; det var jævnt fordelt på alle udstillerne, så vi kan konkludere, at gæsterne virkelig fik nogle oplevelser med sig hjem - og at vi hver især har hver vores forskellige preferencer. Objektivt set var det, vi blev præsenteret for af virkelig høj klasse. Det er så sandelig ikke tit, at der er så meget vellyd samlet på samme tid og på samme sted.

 

 

Den ene af de to udstillingsgeneraler, Ingemar Carlsson fra Hi-Fi Consult, spillede på tyske Tidals største højttalere med elektronik fra Burmester, Moon og Tidal selv. Her fik Deres udsendte faktisk en af de sjældne oplevelser på hifi-udstillinger: at hårene rent faktisk rejste sig på armene...

 

 

Dynaudio spillede på den lille stativ-højttaler Focus 160 til 15.000 kr som imponerede mange med dens krop og store pondus, og også på den ti gange så dyre og store Confidence C4. Der var flere andre modeller stillet til skue og mange af de besøgende var yderst imponerede over den fantastiske finish - det hedder sig jo normalt nu om dage, at hvis man skal have en finish af så høj klasse skal kabinetterne laves i Kina, men Dynaudios kabinetter bliver lavet i Danmark.

 

 

Leif Häggmark og Manuel De La Fuente fra Devialet udvælger her demo-musik til den nye Magico Q3 via to Devialet forstærkere som er monokoblede.

 

 

Den anden udstillingsgeneral, Anders Bengtsson fra HiFi Stället spillede på elektronik fra Esoteric og højttalere fra ProAc. Vi fik blandt andet hørt en af vores favoritter, Max Raabe und das Palastorkester.

 

 

Højttalere fra Shahinian bruger reflektionerne fra de omkringliggende omgivelser, lidt af den samme tanke, som ligger bag svenske Carlssons konstruktioner. Der var mange, der blev imponerede af, hvad de kunne præstere sammen med forstærkerelektronik i høj kvalitet fra Spectral og en cd-afspiller fra Nagra.

 

 

Burmester spillede et meget stort rum op med et meget kompetent anlæg. Thorsten fra firmaet var yderst fornøjet, både over den megen respons, men også over publikums kyndighed - han havde fået både meget anderledes, meget vidende og meget kompetente spørgsmål gennem hele weekenden og glædede sig allerede til at komme igen på Arken til næste år.

 

 

Oskar fra Stylus fortæller om de store Krell monoblokke som drev de ikke mindre The Sonus Faber i hotellets største rum.

 

 

Det viste sig at Quad og Bladelius var en glimrende kombination. Elektrostater kan noget, som dynamiske højttalere har svært ved bare at komme i nærheden af; til gengæld kan disse så noget andet, som elektrostaterne kæmper lidt med, men sådan er livet jo!

 

 

Ind imellem kunne man så få sine ører rebootet igen med lidt levende musik - indslaget med en strygekvartet fra den Göteborgske Opera var yderst værdsat.

 

 

Elektrocompaniet og Usher havde slået sig sammen og gav nogle aldeles overbevisende prøver på deres fælles kunnen.

 

 

 


 

 

 


I et af de mindre rum blev der spillet på "den lille" gulvhøjttaler fra Tidal sammen med elektronik fra Accuphase.

Der var godt fyldt op hele tiden, men vores reporter, som fik sig en længere lytning på den allerbedste plads, var mere end velfornøjet over lyden. 

 

Leif Häggmark fremviste det nyeste elektronik fra Audio Research, som der dog ikke blev spillet på. Det håber vi på at kunne gøre noget ved snart.

 

Det er midterpladserne, som først bliver fyldt når man skal lytte - her er det på Esoteric og ProAc.

Husk lige at prøve at få en ordentligt plads i lytterummet inden I for alvor prøver at bedømme det I hører - det gør en stor forskel på, hvilken oplevelse man får, hvor man er placeret i rummet.

 

Det var bemærkelsesværdigt, at der kun var én pladespiller som leverede lyd og at der også kun blev streamet fra en computer ét sted.

Ellers var det de hæderkronede gamle cd'er som snurrede rundt. Et brud på tidens trend?

Her ses lidt af det, som afspilleren fra Nagra blev udsat for i weekendens løb.

 

Ja, og så var der jo nyheden fra Burmester - medieafspilleren som båda kan streame og som har indbygget harddisk, indbygget dac

og faktisk også indgange, så den kan bruges som forforstærker.

Det vi så var en såkaldt fungerende prototype, som havde premiere på Park Aveny - produktionsmodellerne dukker først op i begyndelsen af det nye år.

 

The Sonus Faber til over en million var det store trækplaster på udstillingen.

Stylus lod den arbejde for alvor - med masser af yderst varieret musik - og der blev ikke spillet lavt!

Kan den spille bas? Mmmm...

 

På bagsiden sidder der en lille højttaler der betyder, at du faktisk kan justere lydbilledet ganske meget.

 

Nordost Odin og firmaets uomgængelige jumpers koblede The Sonus Faber sammen med elektronikken fra Krell.

 

Forstærkerne fra Quad blev der ikke spillet på - en såkaldt tør-demo.

 

To Bladelius Embla? Er det virkelig nødvendigt? Tja, den øverste var faktisk en premiere

- en streamer (med flere analoge indgange), men der blev nu ikke spillet på den. Det bliver yderst interessant at se - og høre - hvad den kan!

 

Det norske indslag fra Electrocompaniet og Usher (som er et firma fra Taiwan, men Jörgen (t.h.) står for distributionen i Skandinavien).

Her var man - og med rette! - yderst fornøjede over, hvordan man havde fået lyden justeret ind i et stort rum,

som man fikst havde formindsket med enkle, men velfungerende hjælpemidler.

 

Klokkerne ringer for dig ... Anders fra HiFi Stället havde monteret en lille tweak,

som bygger på noget som de gamle buddistiske munke har hittet på for mange hundrede år siden.

 


 

NOMONO