Familieligheder

Primare har skabt et sæt mindre søskende med deres nye forstærkerteknologi.

Vi ser på, hvor dybt familieligheden egentlig stikker

 

Af Nis Jensen

 

---

Det er jul for tiden - har jeg ladet mig fortælle - så jeg har givet mig selv en julegave - den seneste dobbelte cd med Trentemøller: reworked/remixed hedder den!

Anledningen, bortset fra al festivitasen selvfølgelig, er at jeg hørte ham i Den Grå Hal for nylig, og jeg var vældigt nysgerrig på, om den live-lyd, jeg hørte, også ville være til stede på studieindspilningerne. Fordi hans musik virker så techno-agtig på plade, var det meget overraskende at møde et ti-mands band på scenen, der bare spillede så tight, at de næsten lød som om de var maskiner.

Nu var de jo heldigvis ikke det - men levende mennesker - og de leverede en oplevelse, som havde så meget schwung - jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal kategorisere det - jeg blev 20 år yngre på to timer!

Familielighed

 

---

Til at vurdere om live-fornemmelsen kunne holde fik jeg udleveret et sæt Primare integreret forstærker/cd-afspiller. Dette er deres entry-level system - I22 og CD22 hedder apparaterne. Vi havde for ikke så lang tid siden deres lidt større søskende gennem systemet med stor begejstring til følge- I32 og CD 32-sættet tilbragte en weekend herude for blandt andet at blive fotograferet - og man må jo sige, at fotografen savlede; sjældent havde han haft så smukke maskiner at lege med. Men jeg synes nu ikke de mindre søskende behøver skamme sig, selv om de mangler det ekstremt elegante display, 32 sættet brillerer med, men det display, der nu er, er diskret lyseblåt og absolut blandt det pæneste på markedet. Men der er den samme fornemmelse af diskret elegance over "de små", og byggekvaliteten er lige så overbevisende. Faktisk er det kun lay-out af display og knapper, der er forskellige; dimensionerne er fuldstændigt ens. Og de er som sagt vældigt velproportionerede!

 

The Sound and Vision of Scandinavia

 

---

Og lad det være sagt med det samme: Live-fornemmelsen holdt - jeg har haft adskillige flash-backs undervejs her. Men først skal vi lige en tur omkring Primare og deres produkter.

Primare er svensk (selv om der også er en del danske forbindelser blandet ind) - de betegner sig selv som skandinaver - The Sound and Vision of Scandinavia, som der stolt står øverst på deres hjemmeside. De har udviklet en helt ny klasse D forstærkerteknologi, som de kalder UFPD og som både I22 og I32 er baseret på. Den forstærker vi har til test var forsynes med en dac, hvilket er et ekstra tilvalg, så på bagsiden er den udrustet med en toslink indgang, en USB og en SP/DIF indgag, hvilket betyder at du digitalt kan koble både en cd-afspiller, et moderne TV og en computer til forstærkeren. USB-indgangen klarer 24/bit96kHz og de to andre 24bit/192 kHz, og de indkommende data bliver re-clocket for at minimere jitter.

Forstærkeren bliver opgivet til at yde 2x80W og der er fire ubalancerede indgange (i modsætning til 32-sættets balancerede opbygning), og der er udmærkede højttalerterminaler i WBT-lignende kvalitet.

Cd-afspilleren har en analog udgang og de to sædvanlige digitale udgange. Der er mulighed for selv at vælge samplingfrekvens på hhv 44,1, 96 og 192 kHz.

 

Alsidighed

 

---

De to dac's i hhv forstærkeren og cd-afspilleren er ens - og de lyder også ret ens, når man nu tager kabelforskelle osv i betragtning. Og de to dac's spiller særdeles godt - her er fuld kontrol over både timing og opløsning, så det virker som om der er godt styr på det evindelige jitter-problem. Hvis man sammenligner dem direkte med den eksterne dac jeg spiller på for tiden (og som i øvrigt kommer fra Bel Canto), må man konstatere, at du her får både mere ro og bedre overblik. Men sådan burde det så sandelig også være - prisen på apparatet fra Bel Canto overstiger langt prisen på hele Primare-sættet.

Hvis man køber dette par forekommer det måske en anelse som overkill - de ekstra tilslutningsmuligheder kunne da lige så praktisk (og billigt) have været placeret i cd-afspilleren. På den anden side er der jo mange der skrotter deres cd-samlinger for tiden og går helt over til at bruge digital streaming og computere som deres primære lydkilder, så med tanke på det giver det jo meget god mening. 

Og man kan jo, hvis man ikke synes man har behov for den, købe forstærkeren uden dac-modulet. Meromkostningen for at få den glimrende fleksibilitet i forstærkeren er dog langt mindre end den nytte den typiske forbruger kommer til at have af modulet, så det er absolut værd at købe forstærkeren med den indbyggede dac.

 

Live-fornemmelser

 

---

Men tilbage til Trentemøller - og mine flash-backs. Dette sæt kan nemlig noget helt specielt - det spiller sådan set bare musik. Sådan helt enkelt sagt. Ikke mange dikkedarer her - de oplagte parametre så som rum, timing, taleforståelse, præsens osv er bare i orden. Man kunne måske mene at Trentemøllers musik lige så godt kunne være computergeneret og -manipuleret, men sådan lyder det ikke rigtigt gennem 22-anlægget. Det lyder faktisk som om de her mennesker spiller live-musik op i ansigtet på dig.

Og det lyder ikke bare overbevisende - det lyder gennemført! Til gengæld synes jeg så, at hvis jeg prøver at lave "Den Grå Hal tilstande" i mit eget hjem - lydniveauet var gennemgående tordnende - med de kropslige reaktioner der så selvfølgelig følger med; ja så kollapsede lyden desværre. Men det var først da det blev ekstremt at det skete - og det kan såmænd lige så vel have været mine højttalere, der gav op.

 

Højttalervalg

 

---

Da Sven kom og afleverede 22-sættet, satte vi det straks sammen med mine Martin Logan ElectroMotion - en kombination, der varmt kan anbefales og som beviser, at man gør klogt i ikke at spare for voldsomt på højttalersiden - System Audio (som også er den danske distributør) ville være et oplagt valg - eller måske et par gode Dali? Eller Dynaudio? Vi har faktisk en del kvalificerede højttalerproducenter her til lands!

I CD22 røg straks High Fidelity Reference CD 78 - vi skulle prøve, om anlægget bestod cembalo-testen (track 12) - og det gjorde det! Det var muligt uden besvær at følge cembaloets akkorder, selv i de passager hvor det omgivende orkester giver den fuld gas. Det er normalt en ret svær eksamen at bestå!

Vi kom så tilfældigvis til også at høre track 8 - Torlorsortut - med to canadiske strubesangere optaget live for en del år siden i Aassiaat, Grønland. Og vi kom begge to til at grine - Let's have a lullabie for the kids - og så kommer der nogle lyde, som om de er ved at spise småbørn!. Vi grinte - dels fordi det faktisk er ret morsomt - men også fordi vi følte os så meget til stede midt i begivenheden!

Anbefalelsesværdigt

 

---

Primares produkter er ikke billige, når man isoleret ser på deres prissedler. Men vurderet i forhold til, hvad de yder lydmæssigt og byggemæssigt - for slet ikke at tale om deres gode udseende - så får man noget man føler er high-end - det er det jo sådan slet ikke - men hvad gør det egentligt? I sofaen foran ens anlæg bliver det ideelt set ret ligegyldigt - bare oplevelsen føles autentisk og levende foran én. 

Ville jeg kunne leve med dem? Tja - personligt ville jeg nok have sparet op til deres store søskende - med de behov jeg har som tester - hvor lang tid det énd ville tage (de er trods alt dobbelt så dyre). På den anden side føler man ikke man rigtigt savner noget, når man sidder og lytter - det er kun fordi man véd, at det kan blive bedre (det kan altid blive bedre!) at man savner noget. Parret sammen med førnævnte ElectroMotion højttalere fra Martin Logan er lyden aldeles overbevisende og langt mere forfinet end man ville forvente til prisen - samlet set synes jeg personligt det er et eksempel på, hvor langt man kan komme for noget der ligner menneskepenge.

 

Foto: © Nis Jensen

 

---