Et nyt statement

Af Sven Bilén.  Foto Lars Erik Steinick

Originalmodellen af Marten Design Coltrane kom i 2002 og blev hurtigt en højttaler der blev talt om. Den var ret anderledes end hvordan højttalere normalt blev konstrueret dengang med sit kabinet i kulfiber og keramiske højttalerelementer plus diamantdiskant. Nu om dage er den slags ting ikke helt så usædvanligt, men dengang blev det anset som en virkelig eksotisk måde at bygge på.
Marten Design slog for alvor sit navn fast med denne højttaler. Takket være et intensivt arbejde på internationale udstillinger lykkedes det dem at knytte internationale distributører til sig på de markeder, hvor den slags kreationer kan sælges - for de var ikke spor billige - hvilket først og fremmest betyder det Fjerne Østen.

Opdatering

Efter små 10 år var det på tide med en opdatering af Coltrane. Der var opstået nye muligheder, fordi både elementerne var blevet videreudviklet og fordi Leif også havde nogle gode idéer til forbedringer. Leif fortæller, at han naturligvis har gjort sig en del erfaringer og lært sig en masse i sine år som konstruktør, og det er logisk også at lade tidligere højttalerkonstruktioner drage nytte af det.
Det var fra starten meningen at man skulle kunne opgradere sine gamle Coltrane til Coltrane 2. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Konstruktionsarbejdet gik fint i starten, men så stødte man på problemer med at tilpasse kabinettet til det nye 11" element. "Vi laver bare en ny form", sagde tilvirkeren af kabinettet, "det bliver ikke så voldsomt dyrt". Nej, Jörgen regnede på hans tal, og det blev besluttet at bygge et helt nyt og 40% større kabinet. Der var bare ét problem - da det hele var klart viste det sig at den del af processen var blevet næsten præcist dobbelt så dyr som beregnet. "Havde vi kendt prisen fra starten", siger Jörgen Olofsson, "så var Coltrane 2 ikke blevet til noget..."
Bestykningen består af to 11" keramiske sandwichelementer, en 7" keramisk mellemtone og en diamantdiskant - Marten var en af de allerførste til at bruge sådan én i en af deres konstruktion. Alle elementer stammer fra Accutone (Thiel & Partner). Marten opgiver frekvensområdet til 20-60.000 Hz +/- 2 dB, hvilket er ret sensationelt.
Kabinettet består af en buet "kasse" af kulfiberlaminat plus en 60 mm lamineret front i træ - her findes ingen kabinetresonanser! Marten har tilføjet tre basjusteringsmuligheder, så højttaleren lettere kan tilpasses forskellige rum. Internt er kablerne fra Jorma Design, terminalerne er WBT Nextgen og fødderne består af en stålramme, der hviler på Balck Diamond Racing pucks og cones - der er med andre ord ikke sparet nogen steder...

Lytning

Jeg havde mulighed for frit at kunne lege med højttaleren en hel dag i Göteborg. Det kan man ikke sige nej til. Belæsset med plader og notesblok belejrede redaktør Steinick og jeg således en morgen lytterummet hos Marten.
Lyttesessionen blev udført med de nye M-Amp forstærkere og et par storslåede, rørbestykkede monoblokke af fabrikatet NATAudio Transmitter som blev brugt til lyttesammenligninger. M-Amp er en klasse D forstærker, så mange bilder sig ind at have en mening om den allerede før de nogen sinde har hørt den. Jeg havde tidligere hørt en prototype af forstærkeren i det samme rum, så jeg var ikke fuldstændigt uforberedt på, hvad den skulle kunne præstere. Forforstærker og cd-afspiller var fra Einstein og der blev også streamet musik via en Bladelius Embla. Kablerne kom fra Jorma i form af deres nye Prime-serie.
Det første man lægger mærke til er, hvor slående det er, hvor forskellige musikeksemplerne lyder. Der er ingen steder, hvor lyden styres i retning af en speciel klangfarve, der er ingen kabinetresonanser som farver musikken i den samme tone; i stedet mødes man af en fantastisk åbenhed og detaljerigdom, som gør at man bliver suget direkte ind i musikken.

Akustisk

Af én eller anden grund blev der spillet en masse akustisk musik under den første del af seancen. Det forekom helt enkelt logisk at spille noget bestemt musik efter det forrige nummer, bare for at checke, om man fik den samme slags oplevelse. Og det fik man - en nærmest sensationel oplevelse.
Her må det være på sin plads med et par eksempler: Et af Steinicks favoritstykker er et med cembalo fra en Jordi Sawall-plade, som beviste at det virkelig også lød som en cembalo. Den karakteristiske hammerlyd når strengene bliver sat i svingning, den egenartede både sprøde, tynde og alligevel mægtige klang - hvis du har hørt en cembalo i virkeligheden, ved du også at den lyder en smule anderledes end man lige forventer. Det lyder særdeles ægte via Coltrane 2, og som helhed er det en af den slags oplevelser, man taber både næse og mund over.
Videre til pianomusik. Når Angela Hewitt spiller på et Fazioliflygel lyder det som et Fazioliflygel, som har en helt anderledes klang end et Steinway. Videre med den samme musik og den samme pianist, men spillet på et Steinway, som altså så også lyder som et Steinway. Jeg tror aldrig før, jeg har oplevet at kunne høre forskellene mellem forskellige flygler så tydeligt på reproduceret musik. Helt enkelt fantastisk!
Et stykke orgelmusik kunne afsløre, at man ikke havde skygge af tvivl om, at orgelet bliver drevet af luft. Specielt imponerende er den yderst realistiske gengivelse af lyden, når luften slippes ud af orgelpiben, det lød simpelt hen som om man nærmest sad ved siden af organisten på orgelbænken - men uden man mistede illusionen af at sidde i en kirke.
Som helhed må man sige at klassisk musik, eller rettere sagt akustisk musik fungerer usædvanligt godt sammen med Coltrane 2 og M-Amp.

Elektrisk

Med ovenstående in mente går vi videre til elektrisk musik. Her bliver situationen lidt anderledes, men ikke mindre spændende. Opsætningen føjer ikke noget til i bassen - overhovedet. Det er både rummet og klangbilledet fra forstærkerne som styrer den. Bassen er yderst ren og hurtig, men det bliver ikke til det slag i solar plexus, som så mange andre højttalere excellerer i at give. Men, det må vi erkende, der blev ikke spillet højt. Højttalerne spiller så frygteligt rent at man nemt kommer til at spille højere end man egentlig burde.
Her er det på sin plads med en kommentar om lytterummet. Matts Odemalm fra Svanå Miljöteknik har behandlet rummet så det er et Level 3 rum. At lytte i et "behandlet" rum er en smule anderledes end i et normalt rum. Det kræver en smule tilvænning og at man har en noget fornemmelse for, hvad der har med rummet og hvad der har med anlægget at gøre, når man spiller i et normalt rum. I parantes bemærket et det et stort problem for gæster på udstillinger, som ofte får en større oplevelse med sig af rummet og placeringen de er havnet i end af selve anlægget.
Hos Marten får højttalerne ingen "hjælp" fra rummet, og derfor kan oplevelsen forekomme en smule slank ind i mellem. En kontrollytning med rør-blokkene afslører at det absolut ikke er sådan, at højttalerne ikke kan spille bas - for det kan de! De er oven i købet ekstremt potente på dette punkt. Men forstærkerne giver en lidt anderledes karakter - og højttalerne videreformidler præcist det de får ind. Dette medfører dog en anden diskussion:

Slankt eller rundt?

Hvorfor føles det mere interessant at lytte til den "slanke" gengivelse, måske specielt på det akustiske musik? Man suges direkte ind i musikken på en måde, som man kun ved et fåtal af lejligheder i hele sin karriere som musiklytter. Særdeles interessant - og en anelse spooky - at konstatere, men hos mig får jeg virkelig lyst til at lytte, og selv genrer, som normal ikke lige er min kop te, bliver pludselig noget man gerne vil udforske nærmere. Og er det egentlig ikke det, det hele går ud på?
Spiller man på en lidt "rundere" forstærker med mere tryk på bassen svarer højttalerne med at spille lidt rundere og med mere bastryk, det er forstærkerens detaljeringsgrad og karkater som bestemmer hvor mange detaljer og hvilken karakter, lyden får, ikke Coltrane 2, som ikke virker som om den har nogen grænser.
Det var specielt ved elektronika, at jeg - helt personligt - efterlyste lidt mere tryk på bassen i den opsætning jeg lyttede til. Jeg har heller ikke skyggen af tvivl om, at jeg ville være i stand til at få det helt specielle tryk i mig eget rum med præcis det samme anlæg og en smule arbejde. Det handler om det, man sætter op som sin personlige præference - vi hører alle lidt forskelligt og har lidt forskellige præ- og referencer. Jeg erkender villigt og gerne, at jeg ikke "overkom/helt enkelt glemte" at arbejde mig igennem de forskellig muligheder for at justere bassen på højttalerne - der blev simpelt hen spillet for meget interessant musik!
Marten-folkene har i og for sig en meget bred musiksmag og er dybest set jazz-folk - bare se på, hvad de kalder deres højttalere - og derfor er deres egen opstilling mere optimeret til jazz, som i parantes bemærket er en veritabel åbenbaring på anlægget. Jeg hørte f.eks. et nummer fra Josefine Cronholms nyeste tyske indspilning, og i mine anmærkninger står der helt enkelt at "det er vældigt svært at have nogen som helst indvendinger mod gengivelsen..."
Man kan tilføje, at jeg også fik højttalerne og forstærkerne at høre i Marten Designs store rum på High-End i München i år. Det var i det hele taget en storslået oplevelse, som til fulde bekræftede det positive indtryk jeg havde fra lyttesesseionen i deres eget rum. Men her var det et helt anderledes rum, på en udstilling på godt og ondt. Resultatet var imidlertid, at jeg i det rum absolut ikke efterlyste noget bastryk. Her var der alt den krop til stede som skulle til med den musik der blev spillet - aldeles overbevisende, og ikke mindst når man tænker på at det var på en udstilling, hvor vi jo alle ved hvor svært det kan være at få det det.

En oplevelse

At lytte til Marten Designs nye kreationer Coltrane 2 og M-Amp har været en yderst spændende oplevelse. For mig føles det som et nyt og grænseflyttende referencepunkt, når jeg fremover skal fortsætte med at bedømme forskellige anlæg/apparater. Det er sådan noget, man ville ønske alle lydinteresserede skulle kunne være med til - det sætter tankevirksomheden i gang om, hvordan og hvorfor musik lyder som det gør og det medfører at man for fremtiden lytter med et skærpet øre - for nu har man hørt en ny variant af, hvordan det skal lyde!
Coltrane 2 er en fantastisk højttaler, og det skal den selvfølgelig også være til den pris. Det er en logisk opgradering af originalen, som bringer den op til nye højder. M-Amp virker yderst spændende og fungerer vældigt fint i symbiose med Coltrane 2. Men for at være i stand til rigtigt at kunne bedømme M-Amps absolutte værdi som enkeltenhed, er jeg trods alt nødt til at høre den på flere højttalere og også helst på højttalere af forskellig karakter.
For både højttaleren og forstærkeren er vi langt forbi bedømmelsen om, om det er godt eller dårligt: vi befinder os i spitzenklasse og taler i stedet om gradueringer, værdier og personlige valg.
Hvis du får chancen - så gå ind og lyt!