
Med Remote-app'en er det enkelt at styre iTunes fra sin iPad.
Metaldåsen er den ustyrligt lækre remote til forstærkeren fra Devialet
En digital eftermiddag hos Hifi Consult
nomono tilbragte en eftermiddag i den svenske butik HiFi Consult i Sävedalen
for at høre noget mere om musik man kan downloade.
George Olvik besøgte butikken for at præsentere sit firma eClassical,
som netop sælger musik på nettet
Af Lars Erik Steinick
eClassicals leder George Olvik har en fortid hos Naxos. Han arbejdede der indtil 1999, hvor han blandt andet havde med et internt projekt om at sælge musik til download at gøre. Naxos mente imidlertid ikke tiden var moden til sådan et projekt, men George troede på idéen og startede sit eget. På den måde startede eClassical; meget simpelt: altid åbent, let at handle hos. Firmaet har hurtigt vokset sig stort - og vokser stadigvæk. I kataloget findes der nu ca 20.000 album fra mere en 120 forskellige pladeselskaber.

Den flade metalkasse til venstre er Devialet D-Premiere, en integreret forstærker,
som trådløst modtog sine data fra den anden side af rummet.
Hvordan handler man?
Man kan downloade musikken i mp3- eller flac-format; flac-filerne er i 16 eller 24 bits opløsning. Teksthæfter og anden information kan man hente hjem i pdf-format. eClassical betaler man til pr sekund til forskel fra, når man køber en cd (hvor man som regel betaler pr skive). Prisen ligger mellem 8 og 12 USD pr album for mp3 og 16 bit, og 12-24 USD for materiale i 24 bit. Det er ikke alt der findes i den høje opløsning, der kommer an på, hvilken tekning der blev brugt under indspilningerne.

Musikken blev spillet på de heftige Thiel højttalere
Demoen i Sävedalen
Hifi Consults Björn Wiman havde i forvejen lavet nogle musikeksempler i forskellige fil-formater og opløsninger: mp3 (320 kb/s), flac 16 bit og flac 24 bit. Musikken kom fra det velanskrevne svenske selskab BIS og indspildningerne var gjort med samplingsfrekvenserne 44,1 eller 88,2 kHz. Vi hørte blandt andet på musik af Bach (Cellosuite nr 1 og Kantate BWV 120, Beethoven (5. symfoni), Stravinsky (Rite of Spring) og klarinettisten Martin Fröst (fra Fröst & Friends).
Björn havde koblet tre anlæg af forskellig karakter sammen. I "stadsstuen" var musikken lagt på en Bladelius Embla med elektronik fra Burmester og højttalere fra Tidal. I Embla bliver musikken lagret på en flashmemory, som er fuldstændig lydløs under afspilning. Anlæg nummer to bestod af en Apple MacBook Pro, en Bladelius Tyr II Novitas og et par Vienna Beethoven Concert Grand. Den tredje opsætning var en Devialet D-Premier og et par Thiel CS 3.7. MacBook'en fungerede også som kilde til Devialet-forstærkeren. I forstærkeren sad der et helt nyt "streaming-kort" og musikken blev overført trådløst. Da software'n stadig kun er på beta-stadiet var overførselshastigheden begrænset til 44,1 kHz. I den færdige udgave kommer den til at kunne klare 192 kHz.

Signalet blev overført fra computeren til Bladelius Tyr Novitas via et optisk kabel.
Der sidder et TOSLINK-stik i hovedtelefonudgangen på MacBook Pro.
Forskelle i lydkvalitet
Der var overhovedet ingen tvivl om, at der er hørbare forskelle mellem mp3 i 320 kb og flac. Meget af ruminformationen forsvandt når musikken var komprimeret og der er detaljer der forsvinder. Der blev malet med brede pensler her - og penslernes bredde kom an på, hvor mange kb der blev overført i sekundet. Musik i den mp3-kvalitet bliver ofte udråbt som værende "næsten cd-kvalitet", men alle kunne høre at det er løgn - i hvert fald på denne type musik. Det materiale, der er kodet i flac indeholder lige så mange data som originalerne, men data er hårdere pakket, så der ikke kræves så stor båndbredde ved overførslen. En musikfil der er flac-kodet fylder typisk 50-60 % af originalstørrelsen.
Var der nogen forskel mellem 16 og 24 bit? Uden tvivl - her maler vi med de hårfine pensler, og "24-bit penslen" er betydeligt finere, så vi hører flere detaljer og der var mere rum omkring musikerne. Det er lettere for hjernen af forstille sig et mentalt billede af fremførelsen. (Der er også et større dynamisk spektrum: teoretisk 144 dB mod 96 dB med 16 bit, selv om det dog mest er af akademisk interesse.)
Vi hørte på musikeksemplerne i rækkefølgen mp3, flac 16, flac 24, mp3. Der var ingen der tog fejl når vi gik fra flac 24 tilbage til mp3. Det komprimerede format fungerer fint i den mobile, men til seriøs lytning bør man absolut unde sig selv at høre det uforstyrrede signal.
Det var en meget underholdende og lærerig eftermiddag og nomono vil gerne takke George fra eClassical og personalet hos Hifi Consult, som desuden diskede op med både kaffe, dage og glögg.

Vienna Acoustics Beethoven Concert Grand var tilsluttet Bladelius-forstærkeren.

Højttaleren fra Tidal gemmer sig bag dracenaen, i baggrunden Bumester og Bladelius.

På den øverste hylde er det Burmester forforstærker og cd-afspiller.
Signalkilden var Embla-afspilleren fra Bladelius, der står på nederste hylde.

Devialt-forstærkerne er ikke lige lette at fotografere - pudseklud anbefales!

Björn Wiman tager sig af fjernbetjeningen mens George Olvik lytter.


