En Aura af System Audio

"En lille højttaler med ægte SA lyd" - sådan reklamerer

System Audio selv for deres nyeste kompakthøjttaler. Og de holder hvad de lover


Af Sven Bilén

Danske System Audio er blevet kendte for deres ofte meget smalle højttalere med små - men ofte mange - elementer. Man har en helt klar filosofi for, hvordan man vil konstruere sine højttalere - små elementer med lette membrander er hurtigere og har en bedre spredning og flere detaljer end store elementer med tunge membrander. Til gengæld kan de jo ikke flytte lige så meget luft som store membraner kan, men det kan man løse ved at have flere elementer og/eller gøre deres slaglængde større (så membranen kan flytte sig længere frem og tilbage). Bedre spredning gør også højttaleren lettere at placere i rummet. Desuden vælger man - som regel - at konstruere sine højttalere, så de udgør så let en belastning for forstærkeren som muligt, så de ikke bliver helt så kræsne med, hvilken forstærker de bliver kombineret med.

Tung og kompakt

 


Aura 1 er en meget lille og kompakt højttaler - 13,5 x 27,5 x 21.9 cm (BxHxD). Med en prisseddel på 4.000 kr parret er der måske en hel del af de mulige købere som undrer sig over, hvorfor den nu skal koste så meget når lige så store - og til og med langt større højttalere kan fås til spotpris.

Svaret hedder lydkvalitet. Det koster penge at gøre en højttaler god. For dem af os, som tit roder rundt med high-end produkter er det jo superbilligt, men generelt set synes jeg, at der findes alt alt for mange alt for billige produkter på markedet. Du får hvad du betaler for - en billig højttaler i plast eller tynde spånplader lyder aldrig godt!

Bare vægten på 4,5 kg sladrer om, at Aura 1 er en kvalitetshøjttaler. Der er brugt 18 mm MDF og underpladen er af 25 mm MDF, så der er godt med gods i den lille krabat. Den underste plade fungerer som fod på højttaleren og der sidder fire vibrationsdæmpende "fødder" under. Desuden er den hjem for tilslutningerne - af glimrende kvalitet - på bagsiden og så er den også en integreret del af de fremadrettede basrefleksporte. Portløsningen har helt sikkert krævet en hel del tankevirksomhed og resultatet er både kreativt, pænt og også lydmæssigt velfungerende.

Bestykningen består af en 1" domediskant og en 4,5" bas/mellemtoneenhed. Frekvensområdet opgives til 52 Hz - 35 kHz. Normalt er System Audios højttalere som sagt ikke specielt følsomme over for, hvilke forstærkere de kobles sammen med. Men da Aura 1 har en følsomhed på bare 84 dB, betyder det at du altså behøver en forstærker med en hel del musker under huden for at få et ordentligt lydniveau uden at pine livet ud af elektronikken.

Bas fra så lille en størrelse?

 


Og lad Jer nu ikke narre af disse 52 Hz. Det lyder højt, eller hvad? Netfrekvensen er jo 50 Hz, og vi ved jo godt hvordan den lyder, så den kan da umuligt spille bas? Joda - det kan den sagtens. Til forskel fra, hvad de fleste tror, indeholder de fleste plader sjældent informationer under 40 Hz. Det er heller ikke sådan, at 52 Hz er en grænse, hvorunder alting bare skæres bort - det spiller bare ikke lige så højt og lydvolumen bliver drastisk mindsket jo længere ned i frekvens man kommer.

Det man får ud af højttalere, som går langt ned i frekvens er krop og tyngde i bassen - den der fysiske fornemmelse man kan få ude i den virkelige verden. Det er ikke rigtig det, Aura 1 leverer. Men det som denne højttaler skal bruges til, nemlig at levere musik i et hjemmemiljø, hvor der ikke er plads til en stor højttaler, er det ualmindeligt kompetent, hvad den lille gut leverer. Stram og hurtig bas, som trods højttalerens fysik stadig har en tyngde man kan leve med. Og nej - der er naturligvis langt fra den tyngde og den pondus mine kæmpe gulvhøjttalere som står bagved kan levere - hvad havde I egentlig forventet?

Men i forhold til størrelsen og prisen er det mere end OK.

 

Detaljer

 


- får vi overraskende mange af - lige som størrelse af lydbillederne. Ja, og her bør jeg måske afsløre, at både basgengivelsen og lydbilledets størrelse ikke overraskende hænger sammen med, hvordan man placerer højttaleren. Hos mig i mine små 50 kvm trivedes højttaleren absolut bedst jo nærmere bagvæggen den blev placeret. Men så blev resultatet til gengæld overraskende kompetent.

Noget andet som overraskede lidt var det, at det er en højttaler som trives godt med at få godt med volumen. Jeg prøvede med spændvidden af en integreret Moon forstærker - som koster mere en et dusin par Aura 1 og med forstærkere som koster under det halve af, hvad et par Aura 1 koster, og de fulge overraskende fint med og trivedes vældigt godt sammen med de dyrere forstærkere.

Hvis du har en forstærker af en noget simpel type vil jeg anbefale at du prøver kombinationen inden du køber. Aura 1 risikerer at afsløre hvad din forstærker ikke kan - og det er ikke altid lige lytteværdigt. Der er unægteligt både gode og mindre gode billige forstærkere derude - men her kan jeg afsløre at det eksempelvis gik vældigt fint at spille på dem sammen med en Rega Brio-R, som jo har nogenlunde samme pris som højttalerne.

 

Musik

 


Det var umuligt at undgå at spille noget med den dansk-vietnamesiske sangerinde Aura, hvis debutplade Columbine er noget for Danmark så enestående som popmusik med en ikke-mainstream produktion. Hun har en fantastisk stemme som Aura 1 fint får frem, og der er en klangrigtighed som stærkt minder om hvordan det lyder fra betydeligt dyrere højttalere. Det tyder på, at der er masser af detaljer, som også bliver behandlet rigtigt.

St. Germain har en fin kombination af elektronik og akustiske instrumenter med både bund og krop. Aura 1 spiller med en overraskende homogenitet gennem hele registeret og skruer man godt op, falder lyden ikke sammen og blæserne bliver ikke hvasse. En gengivelse, som helt klart er godkendt. 

Beethovens sextet for to horn og strygekvartet havde helt klart gavn af at få højttalerne placeret så tæt på bagvæggen som muligt; så fik strygerne nemlig den krop, der var nødvendig for at harmonierne med hornene blev rigtig og det endte absolut som en nydelse i de fleste tilfælde - her var et par stykker af de forstærkere jeg prøvede ikke lige højttalernes kop te...

Lille og vågen...

 


Aura 1 er en rigtig vellykket højttaler som på sin vis vel egentlig er det mindste det kan lade sig gøre at lave, hvis den også skal kunne spille sammen med en en masse forskellig udrustning. Men helt ukritisk med valg af forstærker er den ikke helt, da den gerne vil have noget muskelkraft for at kunne yde sit bedste. Med lidt omtake mht placering og elektronikkombinationer er det, med tanke på prisen, muligt at få et ualmindeligt godt result ud af System Audio Aura 1. Vi anbefaler en prøvelytning.

 

 

 

System Audio SA Aura 1

4.000 kr./pr. sæt

 

www.system-audio.com

 


 

 


Denna test er lavet i samarbejde med bladet

 

 


System Audio Aura 1

dimensioner 13,5 x 27,5 x 21,9 (BxHxD) cm 

anbefalet forstærker min. 50 watt

frekvensområde (+/- 3 dB) 52-35.000 Hz

impedans 8 ohm

finish white satin, black ash, ebony

 

 


 

 

NOMONO