Det digitale link

Af Sven Bilén og Lars Erik Steinick (foto)

 

I begyndelsen udviklede dCS løsninger til forsvaret, men gik derfra til at blive et af de absolut førende firmaer inden for digital gengivelse. På lydsiden har firmaet altid specialiseret sig i netop dette og de har ingen andre produktgrupper i deres sortiment, det handler altsammen om afspilning på digitale kilder og konverteringen af signalerne fra digital til analog form. Men begyndte i studioverdenen, men har siden 1996 også vendt sig mod forbrugermarkedet.

Man slog tidligt sit navn fast med nogle usandsynligt dyre, men samtidig de overlegent bedste produkter man kunne købe, helt enkelt. En slags state-of-the-art indenfor digital gengivelse. På de virkeligt tunge demoer var det ofte dCS, som stod for den digitale del og jeg har i årenes løb hørt deres produkter i man forskellige konstellationer. Man bruger ingen "færdige" chips á la dem vi ser i mange andre firmaers produkter, som næsten uden undtagelser bygger på et chip-firmas færdige løsninger, implementeret på forskellige måder. I stedet har dCS konstrueret deres egen Ring DAC, som de i årenes løb har fintrimmet, og som er kernen i alle deres systemer.

Ja, i selve værket gjorde man mere end bare at fintrimme. Da de ny krav om blyfrihed i audioapparater kom, besluttede man faktisk at skrotte alt, hvad man hidtil havde gjort og skabe en helt ny Ring DAC efter de nye krav, hvilket betød at man var tvunget til at skifte en hel del både komponenter og løsninger. Det er man vældigt glade for i dag, for det gav nogle nye friheder i konstruktionsarbejdet og man mener, at de resultater man nåede frem til bare var med til yderligere at forbedre præstationerne og at man ganske enkelt ikke var nået frem til dem, hvis man ikke var blevet tvunget til at tænke nyt. 

De største serier, Scarlatti og Paganini består af fire separate dele, DAC, upsampler, SACD/CD afspiller og Master Clock. Serien Puccini består af en SACD/CD afspiller og en U-Clock og så findes der Debussy, som er en DAC. Det er sidstnævnte jeg har haft privilegiet af at have til test. Denne inkarnation af Debussy er den allernyeste og den første model fra dCS, som blev opgraderet til også at kunne klare 24 bit/192 kHz USB. Det betyder, at det formentlig kommer de andre DAC's til gode med tiden..

 

 

Fleksibelt multiapparat

 

---

 

Debussy er altså dCS's "billige" produkt, deres "entry-model". Men den er skabt til at være hjertet i et moderne, højtydende anlæg og er et fleksibelt og i mine øjne meget anvendeligt apparat. Når det handler om det ydre design, begynder dCS at nærme sig nogle former, man kan holde ud, men historisk set har det ved gud ikke været et af firmaets spidskompetencer. Say no more.

Den er forsynet med både balancerede (XLR) og ubalancerede (RCA) udgange og niveauet kan vælges til enten 2 V eller 6 V via en lille omskifter. Firmaet anbefaler, at man bruger 2 V, hvis man også bruger en forforstærker, da mange af dem kan have problemer med et for højt input med 6 V. Det kommer naturligvis an på en prøve med den specifikke forforstærker som i så fald bliver brugt. 6 V siges at give det bedste lydmæssige resultat, en påstand jeg ikke har kunnet modsige i de systemer, jeg har prøvet Debussy i. Hvis man bruger en forforstærker, skrev jeg. Det behøver man i princippet ikke, med mindre du har nogle analoge kilder du vil spille på.

Debussy har en indbygget volumenkontrol og kan således (med fordel) kobles direkte sammen med en effektforstærker. Hvis man spiller med en forforstærker holder man Debussys volumenkontrol på max i fem sekunder, så er den sat til max output og så kan man styre lydstyrken med forforstærkeren i stedet. Hvis man trykker minus i fem sekunder, bliver volumenkontrollen koblet ind igen.

Der findes flere indgange. To i forma af XLR-AES indgange - som også kan klare dual AEX mode (altså én kanal pr. indgang) og to i form af SP/DIF RCA indgange, hvoraf den ene er med BNC-kontakt. Desuden findes der en indgang til en System Clock, hvis man vil styre clockfrekvensen via f.eks. dCS's egen Paganini Clock. Og så er der naturligvis også en USB indgang.

I øvrigt findes der to forskellige filtre, som påstås at være ens i amplituderespons men forskellige hvad angår faserespons. Du prøver dig frem og Debussy husker selv den senest valgte indstilling for hvert samlerate. For mit vedkommende har jeg gennemgående foretrukket standardfilteret, men du bestemmer selv.

Desuden findes der en faseknap, så man kan vende fasen på udgangen, hvis man finder det nødvendigt til enkelte plader.

 

 

Fjernbetjening med forhindringer

 

---

Fjernbetjeningen er en multi-model, lavet til at styre flere forskellige dCS produkter, og det er kun et fåtal af knapperne, som virker sammen med Debussy. Man behøver for så vidt heller ikke så mange, da man kan styre alt med disse få knapper. Fjernkontrollen er i metal, tung og med en lækker fornemmelse i hånden.

Men her hopper kæden så også af. Man har valgt at indgravere funktionernes navne direkte i metalpladen i en frygteligt lille skrift, og det er næsten umuligt at læse. Den hører til den type fjernkontrol man skal lære udenad, men når et hjem i dag nu har et næsten utælleligt antal fjernbetjeninger som man aldrig rigtigt lærer, synes jeg personligt at man ved konstruktionen af dem alt for sjældent tænker på, at deres hovedopgave nu engang er at gøre livet lettere for brugeren.

Nå, dCS's fjernbetjening er langt fra dårlig, så det er lidt uretfærdigt at lade dem stå for skud, men det med indgraveringen er altså ikke nogen genistreg - man er tit nødt til at vride lidt rundt på den for at kunne se hvad der står. Funktionerne er imidlertid gode, selv om ikke alle er lige enkle. 

 

Next level

 

---

 

Det er lidt mærkeligt - du hører med det samme du kobler den ind, at her er der tale om en virkeligt god DAC. Og du er ikke i skygge af tvivl. Den har bare lige det der i sig, som gøre at du bare ved, at du er oppe på "next level". Det handler meget om - som så ofte med apparater i topklasse - at mange af de parametre og egenskaber vi normalt diskuterer og kontrollerer ikke forekommer interessante overhovedet at fundere over. Det er præcis som om den ekstra indsigt man får i det materiale man spiller gør, at man på en måde er nødt til at skifte værktøjskasse for at kunne bearbejde det hele.

Dette siger jeg for at sætte det hele lidt i relief. Når vi taler mid-fi, er det i mange tilfælde f.eks. blikkenslageres værktøjskasse vi bruger - vi bøjer, varmer, tætner og rørtangen er uundværlig. Men her i de senere år er Pex-rørene blevet lettere - og mid-fi er i det hele taget blevet meget bedre! Med high-end (selv om jeg egentlig foretrækker at kalde det for next level) af denne type skal vi arbejde med urmagerens værktøj. Man kan få uret til at minutiøst præcist, og det kan ingen indvende noget imod. Det er ikke varmt og koldt vand vi taler om her, det er om den taber et sekund på en uge eller en måned.

OK, det var lidt groft generaliseret. Gradsforskellene er der naturligvis, og jeg husker med bæven, at jeg var med til en trin-for-trin demonstration af dCS's produkter, hvor Debussy er indgangsmodellen og da vi nåede op til Scarlatti er vi på next-next level - mindst. Betyder det så, at Debussy er dårlig? På ingen måde - men du får også lov til at betale for at kommer endnu højere op. Og betale godt til!

 

 

Helheden i fokus

 

---

 

Hvis man skal give en generel vurdering af, hvordan Debussy lyder, så er opløsning og detaljer de første ord, der falder en ind. Den har er et stort og veldefineret lydbillede, hvor der er masser af plads mellem stemmer og instrumenter. Der er taget hånd om hele lydbilledet og hele frekvensspektret bliver behandlet på samme måde. Der er ikke noget der påkalder sig speciel opmærksomhed, men det er så at sige helheden som er i fokus.

Det lyder helt enkelt rasende godt på en frygtelig selvfølgelig måde. Og den specielle nøgle til hvorfor det her er en DAC som du aldrig tvivler på er, at den har en fantastisk evne til at gøre musikken interessant. Da lige den faktor gik op for mig, har jeg siden moret mig med at sætte musik på i baggrunden når jeg har lavet noget andet, og tit og ofte har musikken fået overtaget og ført mig væk fra det jeg var i gang med.

Bare se på i går, hvor jeg satte noget Led Zeppelin på - mere balladerne end deres tunge stof - og blev suget direkte ind i et par timer med botanisering i lettere heavy-musik, jeg ikke har hørt længe. Jeg havde faktisk glemt at der også var så mange lydmæssige kvaliteter at hente - eller også har bare aldrig hørt det på denne måde før. Debussy er som sagt en yderst musikfremmende formidler.

 

Med USB

 

---

 

Lakmusprøven kommer selvfølgelig når vi kobler Debussy sammen med en computer, i dette tilfælde en MacBook Pro og nogle forskellige programmuligheder. Computeren har definitivt gjort sit indtog i hifi-verdenen, og for mange af os er det nu en uundværlig del af anlægget.

Og her bliver det ganske enkelt lysende. Det er næsten som om der er noget analogt over det, hvis De forstår hvad jeg mener. Her er der en yderligere grad af finpudsning af ruderne til stede som jeg ikke før har oplevet når jeg har spillet fra en computer; en varme, en naturlighed som er intet mindre end forbløffende. Var der nogen der sagde, at digital lyd ikke kan lyde godt?

USB som kan håndtere 24 bit/ 192 kHz bliver naturligvis mere og mere interessant i takt med at tilgangen til den slags materiale bliver større og større. Det er ikke lige så let at få fat i på vore breddegrader som det er i USA, hvor HD Tracks, som har et virkeligt bredt program, (indtil videre) kræver at man har en amerikansk konto for at handle der. Men for den klassisk interesserede kan vi eksempelvis anbefale det norske selskab 2L og også Linn Records og en hel del andre - søg og du skal finde…

Overbevisende, meget overbevisende

 

---

dCS Debussy er en vinder. Jo mere man spiller på den, jo gladere bliver man for den. Ni har sikkert noteret at jeg ikke har talt om bass, diskant og mellemtone – det er ikke det, det drejer sig om. Vi taler om det, at hvis det skal blive bedre så er det millimeterforskelle, yderligere lidt vinduespuds og måske endnu mere følelse det drejer sig om. Men indtil vi har det, klarer vi os godt med Debussy. En meget overbevisende DAC.